SaaBySomBorger

Men disse Angreb paa Kvinderne har dog ogsaa Modsætninger. Saaledes findes der i »Tilskueren« et Svar paa Rahbeks ovenan­ førte Tvivl om, hvorvidt de egner sig til at gøre Hjemmet hygge­ ligt. Han siger, at naar man læser »Minerva«, skulde man tro, at Kvinderne ikke gjorde andet end »føjte og flane og være det sande perpetuum mobile, der red og kørte og skadehoppede paa Bal og tjaddrede paa en Koncert og legede Assembléewhist og konverserte paa Komedie og lod sig se i Dyrehaven for — ingen Penge — som de selv fik, at sige, thi for Resten kan Assistens- huset bedst fortælle, hvad der er givet ud i Sommer til det Brug — og kort sagt være den evindelige, personificerede Publicitet«. Og hvad er det da, de ulykkelige Kvinder gør foruden at op­ drage deres Børn, pleje deres Mænd, kort sagt efter at være bleven Hustruer, Mødre, Husmødre, Dannekvinder? Man skulde efter Tilskuerens Fremstilling ikke tro, det var københavnske Damer, han talte om, men hottentottiske, kosakkiske, kalekutiske, husa­ riske eller malebariske Damer, og hvad er saa alt det onde, de gør? »De spiller noget, de kalder Whist, og somme noget, de kalder Komedie. Eller Klaver; men det er der intet ondt i, naar de gør det godt«. Der tindes ogsaa mange, der berømmer Ægteskabet fremfor ugift Stand, og morsomst af disse er sikkert Tode, der først under Overskriften: »Løfte til Døtre« meddeler: »Med det allerførste skal jeg skildre Ægtestandens store For­ dele fra den medicinske Side og gøre alle Pebersvende angst og bange for deres Liv og Helbred,« — og allerede i det næste Num­ mer af Sundhedstidende begynder han paa en lang Artikelrække: Ægtestands Berømmelse, af hvilken her skal meddeles et Uddrag. Overalt lever man i Ægteskab, hvad Religion man saa be­ kender sig til. Ja, selv Dyrene kender det. Hos Spurvene er det ikke nok, at en Han holder sig til sin Hun med eksemplarisk Tro­ skab, men endog det ringeste Galanteri straffes; naar man hører en forfærdelig Skrigen og Biden i Træerne, naar man ser en Mængde fortørnede Spurve overvælde een alene, saa kan man være sikker paa, at det er en Spurv å bonnes fortunes*) eller en Ægtefælle, som h a r tilladt usømmelige faveurs. Tode ivrer mod Forfattere som Lafontaine, Moliére, Gongreve, Vanbrugh og Holberg, fordi de tit fremstiller Ægteskabet som *) Paa Kærlighedseventyr.