KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

67

og mange Øer — m inder meget om Norges. Langs den ligger Bopladserne, og da Havet næ sten altid er aabent, k an m an nu komm e fra den ene Boplads til den anden i Motorbaad. E n Del G rønlændere bor endnu i Jo rdh y tter, m en der findes ogsaa mange nette Træ- og Stenhuse m ed nydelige Sm aahaver. Jag t paa Sæler, Hvaler og Søfugle er stadig en vigtig Næringsvej, m en F iskeriet spiller ogsaa en stor Rolle, og en Del Danske og nogle Grønlændere er begyndt at holde Køer, F a a r og Geder. I N o rdvestgrønland er Sommeren endnu kortere, og V interen koldere end i Sydlandet, og Solen ses slet ikke i den m ørkeste Aarstid. Om V interen fryser Havet til, og Sneen dækker baade Is og Land. Men Beboerne er ikke derfo r uvirksomme. De driver Sæl­ fangst og Jagt, og p a a Rejsen ud til deres F a n g st­ steder kø rer de i Hundeslæder. Lang t imod Nord i Thu le bo r en lille E sk im o ­ stamm e paa 300 Medlemmer. Disse Mennesker bor no rd lig st af alle Jo rden s Folk. Her er Sommeren een lang Dag og V interen een stor Nat med tin­ drende S tje rner og prægtige Nordlys. I Ø stgrønland er L ivsbetingelserne langt daar- ligere end paa Vestkysten. Storisen fra Po larhavet h ind re r Sejladsen langs Kysten og gør Ø stgrønland til den koldeste Del af Landet. Her findes derfor ku n et P a r Bopladser m ed 6—700 E skimoer, men norske F ang stfo lk h a r faaet Adgang til de ubeboede Egne, og h ist og her er der bygget nogle Sm aahytter. G rønland er en dan sk Koloni, og lige siden Hans Egedes Tid er det Danskerne, der h a r gjort det stø r­ ste Arbejde m ed at ud fo rske det. Dristige P o la rfo r­ skere h a r foretaget farefulde Rejser i dette ugæst- milde Land, og vi h a r nu faaet Kendskab til dets Jo rdbundsfo rho ld , P lan te- og Dyreverden, sam tidig med at vi h a r kny tte t Befolkningen næ rm ere til D an ­ mark.

7. Normalklasse. Bogopgave (Referatstil). Grønland og Grønlænderne.

G rønland er ca. 56 Gange saa sto rt som Danm ark. Det er Jo rden s største 0 og h a r en uhy re U d stræk­ ning fra Nord til Syd, m en der bo r ikke saa mange Mennesker i dette store L and som i Byen Helsingør. G rønland er nem lig et Højland, og hele det indre er dækket af en samm enhængende Ismasse, der langsom t glider ud imod Øst- og Vestkystens F jo rd e lil Havet, hvor den brydes i S tykker og sejler bo rt som kæm pestore Isbjerge. Det isfri Kystland, der tilsamm en er 5 —6 Gange saa sto rt som D anm ark , er k lippefu ld t og h a r et ra a t og b a rsk Klima. Somm eren er k o rt og kølig, og P lan tevæ ksten bliver derfo r fattig. P aa de jævnere Sk raan inger findes H edeplanter, og i de lunere Dale Græs og fo rk røb let Krat, m en den største Del af det isfri L and er enten helt nøgent eller beklædt med lidt Lav og Mos. Dyrelivet er derim od forholdsvis rigt. P aa Land træ ffer m an Polarulve, Polarræve, Isbjørne, Sne­ harer, Moskusokser og Ryper. I Havet lever mange stø rre og m ind re F isk, talrige Sæler og Hvaler, og ved Kysten store Mængder af Svømmefugle. Den g røn landske Befolkning stamm er fra E sk i­ moer, der fra de am erikan ske Polarø er er vandret over til Grønland. Da Hans Egede for 200 Aar siden slog sig ned ib land t dem, var de om vandrende Jæ g er­ folk. Om V interen ho ld t flere Fam ilier til i samme Jo rdhy tte, og det kneb ofte m ed at skaffe Mad til de m ange Munde. Om Somm eren boede de i Telte og drog fra Sted til Sted langs Kysterne for at fange Sæler. Af dem fik de velsmagende Kød. Sælskind blev anvend t til Baade, Telte og Klæder, og Sæ ltran til B rændsel og Belysning. De rigtige E skimoer findes nu kun langt imod Nord og Øst. I Vestlandet er Beboerne b landet med Danske; de er forlængst vokset fra den gamle E sk im oku ltu r, og de ønsker ikke længere at blive kaldt E skimoer, de vil kaldes Grønlændere. 1 Sydvestgrønland bor S tørstedelen af Befolknin­ gen. Her er K limaet m ildest. V interkulden er ikke strengere end i Sydfinland, m en Somm ervarm en er saa ringe, at Ju li Maaned er koldere end vor Maj. Kysten — med sine dybt indskaarne F jo rde og

7. Normalklasse. Bogopgave. Plan for Barnets Arbejde.

1. Grønlands Størrelse. 2. Indlandsisen. 3. Kystlandets Klima, P lante- og Dyreliv. 4. G rønlænderne fø r og nu. 5. Befolkningens Levevilkaar i