KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

80 fine Klæder og sm ukke Huse, og at de alle syntes at være lykkelige. Hendes Venner var misundelige paa E ng læ n ­ derne, da de hø rte alt dette; m en saa sagde Kvin­ den: »Der er een Ting, som m an ikke finder i E n g ­ land.« »Hvad er det?« spu rg te de and re. »Der er ingen Palm etræ er i Landet,« svarede Kvinden; »skønt jeg saa efter dem hele T iden, m edens jeg var der, saa jeg ikke eet Palm etræ .« Nu gik Vennerne bort, m eget glade og stolte, fordi de havde noget, som ikke fand tes i England. Palmetræ, palm -tree. — arabisk, A rab. — at faa at vide, to learn. — at være m isundelig paa, to envy. Engelsk Genfortælling. The English Merchant at St. Enoch [i nåk j Station and the Scotch Porter’s Rudeness. An E ng lish m e rch an t once h a d to w ait for a train at St. Enoch Station in Scotland. W alk ing along th e p la tfo rm he saw a po rter and m ade up his m ind to have some fun. So he w en t up to the po rte r and asked him w h at the nam e of the station. “ St. Enoch Station, sir,” answ ered the po rter very politely. A few m inutes later the m e rch an t again w en t up to the same m an and said, “W h a t did you say the nam e of this station was, p o rte r? ” “St. E no ch ,” said the po rter ra th e r angrily. The tra in came in, and the m e rch an t entered a carriage. Looking out of th e w indow, the E ng lish ­ m an said to the other passengers, “These Scotch railw aym en are very rude. If you ask them a question, they will always answ er im politely.” “T h a t is no t tru e ,” said a Scotchman. ‘‘W ell,” said the m erchan t, “ I w ill bet you five shillings th a t the first po rter I ask a question will give a rude an sw er.” “All rig h t,” said the Scotchman. The m e rch an t now opened the w indow and cried to the po rter whom he h ad spoken to twice before, ‘"Oh, Po rter, w ill you k ind ly tell me the nam e of th is sta tion ? ” The po rter of course got ang ry and shouted, “You old fool! Keep your ugly face inside, will you!” Oversættelse fra Dansk til Tysk. En Hunds T r o f a s t h e d . En Dreng havde en stor Hund, som elskede sin

unge H erre meget, og D rengen elskede egentlig og- saa sin Hund. Men den var meget grim, og derfor gjorde D rengens K amm erater altid Nar af den. De drillede ofte D rengen og sagde til h am : »Hvorfor vil du dog beholde den grimm e H und? Lad den drukne!« Til sidst besluttede D rengen at d rukne Hunden. E n Dag laante h an en Baad og roede m ed sin H und ud paa en Sø, som var i Næ rheden. Da han var komm et langt ud, kastede h a n Dyret i Vandet og roede h u rtig t tilbage. Den stakkels H u nd svøm ­ mede h u rtig t og forsøgte a tte r at komme op i Baa- den. — D rengen stødte den tilbage, m en gled og fald t selv i Vandet. Det var meget slemt. H an kunde nem lig ikke svømme, og h a n skreg hø jt 0111 Hjælp. Men nu greb H und en h am m ed sine stæ rke Tænder og ho ld t ham fast, indtil de fik Hjælp. Begge blev reddet, og efter den T id kund e ingen ødelægge deres Venskab. Trofastheden, die Treue. — grim, hässlich. — gøre Nar af en, einen zum Narren haben. — drille, necken. — drukne, ertränken — laane, leihen. — Baaden, das Boot. — ro, rudern. — langt, weit. — ødelægge, zerstören. Die Königin E lisabeth h a tte einen H o fnarren , der 500 P fu n d Sterling von ih r geliehen hatte. Da er das Geld zu der bestimm ten Zeit n ich t zurückbezah lte, verlangte sie es. E r konn te aber nich t bezahlen. Eines Tages hö rte er, dass die Königin in der Nähe seiner W ohnung w ar, u n d d an n beschloss er zu versuchen, ob er du rch eine L ist seine Schuld los werden könnte. E r legte sich in einen Sarg, und als die Königin kam , liess er sich von einigen seiner F reund e austragen. »Wer ist hier gestorben?« frag te die Königin, als sie den Sarg sah. »Der treue H o fn arr Ih re r Majestät«, antw o rteten die Männer. »Wie«, sagte die Königin, »ich habe gar n ich t ge­ hö rt, dass er k ra n k war. E r ist m ir 500 P fu n d schu l­ dig; n u n muss ich ihm ja die Schuld erlassen«. »Ich danke Ihnen herzlich, Ih re Majestät«, sagte der N arr un d erhob sich im Sarge. »Die Gunst, die Sie m ir erw iesen haben, ist so gross, dass die F reude darüb e r m ich von den Toten erw eckt hat«. Tysk Genfortælling. Die Schuld des Hofnarren.