GeorgBrandes

92 Baade i sit Hjem og paa Rejser var han overhængt af Menne­ sker, der ansøgte om de mærkværdigste Ting, som han ingen Ind­ flydelse havde paa, og som han ikke havde det fjerneste Kendskab til. Snart vilde man have Anbefalinger og snart Penge — snart skulde han skrive paa Hyldest-Adresser og snart paa Protester. Den ene Dag gjaldt det hele Nationers Befrielse, og den anden Dag drejede det sig om H jemrejse-Penge til en undertrykt polsk Stu­ dent eller kaukasisk Flygtning. Han var frygtelig upraktisk i Pengesager og h jalp mange flere, end han havde Raad til ... Nogle vilde have Penge, og andre vilde have Ros. »Jeg sidder her som Doktor for syge og saarede Forfængeligheder,« sagde han.« Naar Talen er om Brandes’ Privatliv, bør ogsaa Bertha Knudtzons Navn nævnes. Om hende fortæller Gertrud Rung i sin Bog (S. 11— 12) : »Den, der i mere end en Menneskealder stod Georg Brandes nærmest i ubrydeligt Venskab, var den fine og elskelige Bertha Knudtzon, den sjældne og renhjærtede Kvinde, der havde viet ham sit Liv, og hos hvem han havde sit egentlige Hjem. Brandes’ Ven­ ner var hendes Venner, og hos hende samlede han de Mennesker, han ønskede at se. Hver Eftermiddag aflagde han hende et lille Besøg, og i fuld Tillid til hendes aldrig svigtende Venskab talte han til hende om sine personlige Sorger og Glæder. ... Hovedet med de fintskaarne Træk bar hun knejsende paa den ranke Hals. Der var Stolthed i hendes Holdning; gennem 33 Aar havde hun budt Ondskab og Sladder Trods, uknækket stod hun her (1910) i sin h ø je Alderdom med sit Sinds Fornemhed i Behold, æret og elsket af Georg Brandes’ Venner.« Nogle Aar efter Aarhundredskiftet flyttede Gerda og Georg Brandes fra hinanden, men iøvrigt skal ogsaa her den Tavshed respekteres, som af Slægten og de Samtidige er bevaret om denne Side af Brandes’ Pri­ vatliv. Fru Brandes overlevede sin Mand, hvis Begravelse hun over­ værede — selv døde hun saa sent som i 1931. Nathansen har i sin Bog om Brandes i Begyndelsen af femte Kapi­ tel en Skildring af den ældre Brand.es-Skikkelses Færden paa Gader og Stræder; saa godt som altid ene saa man ham : »Han gik da hurtigt, halvt i Løb, støttet til den Holbergske Stok, mærket af den Aarebetændelse, der var hans trofaste Følge­ svend gennem Aarene. Han strøg ilsomt langs Murene, med Hove­ det sænket og den bløde Hat trykket dybt ned over Panden — men under den brede Skygge spejdede de vagtsomme Øjne, og opdage­ de han en Bekendt i Farvandet, slog han ned over ham som en