GeorgBrandes
102 andre knytter til en Fredsslutning. Menneskene, og paa dem alene kommer det jo an, vil forblive ganske de samme efter en Freds
slutning som før den.« Og længere fremme:
»Man taler om at grunde et Forbund, der skal samle alle de forsonede Stater under sine Vinger. Men først vil de, som forkyn der Forbundet, ordne alle Forhold til deres Fordel alene. Det er i Historien 100 Gange set: Saasnart en Magt har opnaaet hvad den attraaede, vil den Fred for at forblive i uforstyrret Besiddelse af det Indvundne.« Brandes, som i Aarene fø r Krigen havde rejst meget og skrevet mindre, tager i 1914 atter fat i Studerekammeret og begynder at ud sende det ene store Værk efter det andet, nemlig foruden de to nævnte Bøger om Krigen Tobinds-Værkerne om Goethe, Voltaire, Cæsar og Michelangelo. Næsten i samfulde syv Aar maatte Brandes bekæmpe sin Rejselyst — men i Foraaret 1921 opholder han sig i Italien, og Aaret efter naaede han et længe eftertragtet Maal: Grækenland. Om denne Rejse — som om mange andre Rejser og Begivenheder fra Brandes’ seneste Aar — kan man læse i den livlige Bog, hans Privatsekretær Fru Gertrud Rung udgav i 1930 »Georg Brandes i Samvær og Breve«, der desuden indeholdende en Mængde Amatørfotografier. Større Fester og Sammenkomster skyede Brandes i de senere Aar; i August 1926 deltog han dog i en Sølvbryllupsfest, som Vennen, Magi ster H. V. Clausens holdt paa Hindsgavl, men trættedes hurtigt. Den 26. Oktober samme Aar blev det 60-Aarsdagen fo r Udsendel sen af Brandes’ første Skrift »Dualismen i vor nyeste Ph ilosoph ie «; den fejredes sammen med en snæver Vennekreds i det Rung’ske Hjem ■— Fru Rung beretter om denne Aften (S. 224— 26) bl. a. følgende: »T il Pigen, der lukkede op for ham, sagde han spøgende: Jeg kommer lidt sent; jeg er nemlig den Kat, som skal slaas af T øn den i Aften. Han syntes veloplagt, drillede og lo, men da han rej ste sig for at svare paa Talen til ham, formede hans Ord sig som et vemodigt Tilbageblik, og vi følte alle, som var dette et Farvel. Han sagde bl. a.: ... De har villet mindes mit Diamantbryllup med Literaturen. Diamanten mangler desværre. Jeg kan daarligt fejre, at jeg 60 Aar i Træk er bleven skældt ud i den nordiske Presse. Min første lille Bog er grundigt glemt. Den var forberedt i 4 Aar, rettet mod F ilosoffen Rasmus Nielsen, dengang dansk Literaturs Enehersker, nu sporløst glemt og med ham naturligvis Indlæget imod hans Fi
Made with FlippingBook