GeorgBrandes

110 dømmet i Frankrig, var det kun ford i man saa hen til det som til den Magt, der skulde ydmyge Prøjsen og skaffe os det mistede Slesvig tilbage. Nu var der foreløbig i det Ubevidste eller Halvbevidste sket en stor Forandring. Man var fortum let over Tysklands uventede og saa afgørende Sejr ... Men et endnu langt dybere Indtryk havde Kommunens Opstand (i Frankrig) og dens Overvældelse gjort. For første Gang havde man her stiftet Bekendtskab med Ideer og Kræfter, der forekom rent anarkistiske og kunde true allevegne. ... Da der i Efteraarets Begyndelse som en svag Efterdønning af den store parisiske Bølgegang i Sindene begyndte en socialistisk Bevægelse blandt Arbejderne i Kjøbenhavn, der medførte en Arbejdsnedlæggelse og nogle faatallige Forsamlinger i lukket Rum, blev den Spidsborgerlighed, som nu følte sig ovenpaa, i sin Op- skræmthed brutal, krævede og erholdt unødigt voldsom og over- maade uklog Indskriden af Statsmagten mod Trykkefrihed og Forsamlingsfrihed fo r tredie Stand. Danmark var paa det Tidspunkt, som en af Datidens faa fri­ sindede Mænd, Professor Rovsing, plejede at sige, Europas mest ortodokse Land. ... Kongemagtens saavel som Borgerstandens Herredømme var uanfægtet. Arbejderstanden havde hidtil fulgt de saakaldte Na­ tionalliberale; dens Fører Rimestad indtog et Standpunkt, der svarede til Schultze-Delitzsch’s i Tyskland. I Familierne var Tonen smaaborgerlig. Man sagde nødig et Ord som Bukser; man sagde med et lille Smil i Stedet »Unævnelige« eller paa fransk »Panta- lons«. Ingen Dame brugte en Vending som »Jeg vil gaa i Bad«; det var upassende at henlede den Tiltaltes Fantasi paa den nøgne Skikkelse i Badet. Da det højere Selskab i Hovedstaden ikke var talrigt og alle kendte hverandre idetmindste af Navn, gik Sladde­ ren som i ganske smaa Byer. En hævet Forlovelse var endnu, som paa Kierkegaards Tid en Menneskealder forinden, en Begivenhed, Byen syslede med, og et opløst Ægteskab var en Skandale, som aabnede fo r alle Sluser. Paa Teatret var Tonen som i Livet. Hol­ bergs Djærvhed vakte Anstød. I Heibergs beundrede Vaudeviller, i Hertz’s og Hostrups Lystspil var Tonen saa barnlig som i H. G. Andersens Eventyr og Romaner. ... Digtekunsten var bleven en pirrende Underholdning som i Bergsøes »Fra Piazza del Popolo«, en af Tidens Yndlingsromaner, og Viddet repræsenteredes af Erik Bøghs Bearbejdelser af fremme­ de Smaastykker for Teatrene og hans meget læste Feuilletoner i »Folkets Avis«. Den gamle Literatur, som havde været Landets Ære, var ved at forsvinde. Heibergj var død 1860, Hertz 1870, Chr. W inther og Grundtvig var over de Firs, Andersen, Paludan-Miiller og Bødtcher havde kun faa Leveaar tilbage. Men endnu regnedes Intet for