GeorgBrandes

Georg Brandes’ Biografi. T \ e t maa ikke forundre Nogen, at Litteraturen om Georg Brandes, saa kort J -J efter Mesterens Død, har taget et betydeligt Opsving. Ellers plejer der at falde en Pause paa nogle Aartier mellem den berømte Forfatters Begra­ velse i Nekrologerne og hans Opstandelse i Litteraturhistorikernes Afhand­ linger. Men Georg Brandes hang ved saa mange Traade sammen med dansk Aandsliv, at man atter og atter maa støde paa hans Navn og spørge efter Oplysning om hvad det dækker over. Paa en Maade taler han bedst for sig selv. Hans Samlede Skrifter udgør saa at sige hans Tidsalders kritiske Bibliothek. Naar de har faaet Lov til at blive staaende, mens saa mange udmærkede Arbejder af Samtidige er sun­ ket i Glemsel eller fortrængt af nyere Behandlinger, skyldes det Brandes’ Fremstillingsform mere end hans Tanker og Iagttagelser. Stoffet har han nemlig ofte til Fælles med Andre. Hvad er Grunden til at f. Ex. hans Essay om F l a u b e r t er blevet klassisk? Det kommer ikke af at han havde noget inderligt Forhold til M a d a m e B o v a r y s Digter: Manden var ham i Grunden ligegyldig. Et Skrift der udførligt gjorde Rede for en lille snobbet Provinsfrues daglige Liv, var ikke egnet til at more Grækernes Lærling. Andre maatte gøre ham opmærksom paa dets Fortrin, som Andre maatte fortælle ham at J. P. Jacobsen var sin Tids første Prosaist; men han lod sig overbevise, og det er allerede en D yd ved en Kritiker. Sammenligner man de Artikler og Afhandlinger (af Brunetiére, Bourgei o. fl.) som fremkom i franske T idsskrifter efter Digterens Død, med Brandes’ lille Mesterværk, saa vil man se at Ideerne og Citaterne mest er laante, men deres Ordning er n y og slaaende, den helt rigtige! Brandes var et pædagogisk Geni, og han forstod at lægge et saadant Stof til Rette, saa at det Vanskelige syntes gen­ nemsigtigt. Al hans Anstrengelse gik i den Slags Ting ud paa at meddele det Opgivne en klassisk Form, at belære uden Nedladenhed, og at more uden at det skete paa Bekostning af Emnet. Men en Række af Georg Brandes’ Arbejder er af en mere personlig Ka­ rakter. Han kunde indføle sig i en Bog og laane den Ild af sin egen Person­ lighed. Kun maa man ikke tro, at den Begejstring, som smittede af paa Læse­ ren, netop var den som flammede stærkest i Forfatteren. Faa danske Bøger har virket mere inspirerende paa samtidige Læsere end E m i g r a n t ­ l i t t e r a t u r e n . Nogle følte det som om Aanden fra 1848 var genopvakt, der gik et Frihedsbrus gennem hans Auditorium. Andre mærkede det som en Kaldelse til Selvtænkning, til videnskabelig Grublen og Daad. Saa var der