GeorgBrandes

111 »poetisk«, der ikke behandlede den fjerne Fortid, helst i fremmede Lande, eller Sagn og Legender, Eventyr og Myter, saa virkeligheds­ fjerne som muligt.« Der var — som man vil se — rig Jordbund for de nye Ideer og Tanker, Georg Brandes gjorde sig til Talsmand for i sin Fødeby, og det var intet Under, at han kom til at tage mod mange af de Knubs og Stød, der herunder faldt af fra forskellig Side i Kampen mellem Nyt og Gammelt. Her skal imidlertid først omtales den Udvikling, der modnede den vordende Skribent og Litteraturkender. I et foregaaende Kapitel »Skole- og Studenteraar« er nævnt Brandes’ tidligste Læsning og hans filosofisk-æstetiske Studier over Heiberg— Kierkegaard til Hegel og Spinoza, hvilket vil sige en tysk Paavirkning. Midt i 60’erne foregaar imidlertid en Svingning i fransk Retning; un­ der sit Pariserophold i 1866 lærer Brandes personlig den franske Kritiker Taine at kende, mens han ad Læsningens Vej lærte betydeligt mere om dennes langt ældre Landsmand, Litteraturhistorikeren Sainte-Beuve. Paa dette Felt: Brandes’ Udvikling til Kritiker kan man slaa op i Professor Rubows Skrifter, der sikkert vil komme til at danne Funda­ mentet for al videre Brandes-Forskning. Først er der Doktordisputatsen i 1921: »Dansk litterær Kritik i det nittende Aarhundrede indtil 1870«, hvori J. L. Heibergs Kritik er det centrale. I Bogens afsluttende Bemærkninger placeres. Brandes der­ efter saaledes (S. 269) : » ... Baade Clemens Petersen og Georg Brandes begynder med Heiberg. Og Debatten om Kritikkens Opgave og Værd er siden hans Tid staaende. Den nye Form , som er i sin Tilblivelse, er den litterære Karak­ teristik, som allerede Heiberg lægger Grunden til, som Oehlen- schlåger havde anticiperet (foregrebet), og som udvikledes hos P. L. Møller, Goldschmidt, Hauch, Clemens Petersen og Georg Brandes. Men først hos den sidste kan Forsøget siges at være vel­ lykket, og endda ikke helt ... « Dernæst følger Rubows »Georg Brandes og hans Lærere«, der kom 1927, og hvor det Side 23 hedder: »Man har den bedste Maalestok fo r Værdien af Georg Brandes’ Kritik, naar man betragter ham som Fortsætter af Taine og Sainte-Beuve. For Taine er Litteraturkritikken især et Middel til