GeorgBrandes

113 elskelse, den 14-aarige Balkavaler i 1856 rimede — men de første Dig­ te i de 1898 udgivne »Ungdomsvers« er ikke stort ældre. Det første er nedskrevet i 1858 og hedder »Sexten A a r«; det slutter: Naar Tordnen ruller over Jorden hen og Fuglen døer af Skræk paa Træets Grene, det er min Lyst at staa paa Marken ene og med min Røst at overdøve den. Efter Poesien, som i den omtalte Bog er rigt repræsenteret i de følgende Aar, bør nævnes nogle af de mindre Afhandlinger, hvoraf de fleste foreligger paa Tryk — thi der findes antagelig ogsaa adskillige utrykte Ting fra hans Studentertid, som hidtil ikke) har været til­ gængelige. Dagen før Holbergs 250-Aarsdag, den 2. December 1934, offen tlig­ gjorde Fru Dr. Lis Jacobsen i »Politiken«s Magasin »til Æ re fo r Fa­ der Holberg og hans unge Kritiker« en dansk Stil, som Brandes havde skrevet den 13. Februar 1859 over Emnet »Sammenligning mellem de Holberske Figurer Arv og Henrich« — og den gør den syttenaarige Gymnasiast Æ re; Dansklæreren honorerede den med et ug-^-. Selve Optakten er kort og k lar: »Det er utvivlsomt hædrende fo r den com iske Digter, naar hans Figurer ere tegnede med en saa slaaende Sandhed, at de som Sym­ boler ere gaaede over i Folkebevidstheden, saa at enhver af De­ res Charakterer er en Typus for en hel Classe Menneskers.« I sit »Levned« (I, S. 84) nævner Brandes som sin første større A f­ handling en »Om det Dæmoniske, som det viser sig i den menneske­ lige Karakter«, der ogsaa synes skrevet 1859: »Hovedsagen for mig var, siger Brandes, at jeg i de første store, helt moderne Digtere, jeg havde lært at kende, Byron og dennes aandelige Efterkommere, Lermontof og Heine, genfandt netop det Grundtræk, jeg kaldte dæmonisk, Selvegenhedsdyrkelsen som hen­ synsløs Frihedskærlighed. Stadigt rugede jeg over dette Begreb om det Dæmoniske, som fyldte m ig«. Hans Tanker herom var det, han nedlagde i den omtalte A fhand­ ling, der imidlertid gik tabt. 8 Og Z eu s! naar Lynet knitrer i din Haand, da griber jeg det som mit bedste Værge. Mod denne Slægt, der blev en Slægt af Dværge jeg slynger det som Straffens vrede Aand.