GeorgBrandes

116 Æstestik; ganske vist er den gaaet tabt, men gav dog forinden Pro­ fessor Brøchner Lejlighed til at skrive det skæbnesvangre Nytaars- brev, der ovenfor er omtalt under »det omstridte Professorat« — nem­ lig dennes Mening om, at ingen vilde kunne gøre Brandes Rangen stri­ dig som Professor Hauchs E fterfølger. Brandes havde da allerede taget fat paa Pris-Afhandlingen om Skæbne-Ideen i den græske Tragedie, der indleveredes i Juni 1863 og i September skaffede sin Forfatter Universitetets Guldmedalje fulgt af en hædrende Dom ; saavel denne som Opgaverne ved Magisterkon­ ferensen Aaret efter er omtalt under »Skole- og Studenteraar«. Pris­ afhandlingen offentliggjordes i »Æsthetiske Studier« 1868, hvori og- saa forekommer »T o Kapitler af det Komiskes Theorie«, der antage­ lig er bygget over den ene af de tre skriftlige Opgaver ved Magister­ konferensen, der lød : I hvilket Forhold staar det Kom iske til sine Grænser og forskellige Modsætninger? Med den veloverstaaede Magisterkonferens var det formelt Slut med Universitetsstudierne; men naturligvis fortsatte Brandes, samti­ dig med at han ved forskelligartet Undervisning søgte at tjene til Li­ vets Ophold, hvilket ogsaa blev af Betydning for hans personlige Ud­ vikling. Saaledes lod han sig f. Eks. hverve som Foredragsholder i mere private Kredse, hvor han bl. a. foredrog nordisk og græsk Mytologi og udviklede den moderne Litteraturs Sjælehistorie. Hertil kommer saa i 1865 et begyndende Medarbejderskab ved Dagbladet »Fædrelandet« og Ugebladet »Illustreret Tidende«. Georg Brandes’ første litterære Anmeldelse staar i »Fædrelandet« d. 29. April 1865 og handler om Fr. Paludan-Miillers »Ungdomskil­ d en «; moderne B ladfolk vil studse over at høre, at Anmeldelsen bre­ der sig over alle Forsidens fire Spalter, hvis første Spalte dog er del­ vis fyldt af 3— 4 Smaaannoncer, medens endnu halvanden Spalte af Side 2 medgaar til Artiklen; denne indledes: »Man har, endog paa Prent, kaldt Paludan-Miiller den danske Byron. Idet næsten ethvert af hans tidligere Værker yder Sit til en Retfærdiggjørelse af Verdensordenen, ved hvilken Guddommen faaer ubetinget Ret og Mennesket ubetinget Uret, leverer det med det Samme sin Del af Beviset for, hvor meget mere end tilladeligt Sammenligningen halter. Om intet af hans Skrifter gjæ lder dette i mere egenlig Forstand end om »Ungdom skilden«; thi Paludan- Miillers nye lille Bog giver under Legendens Eventyr-Form et di- recte Bidrag til Forsvar fo r Allivets L ove... Og fortsætter senere: Bogen er saavel for Unge som for Gamle, og en Bog netop for vore