GeorgBrandes

118

Periode, der strakte sig fra September 1867 til Marts 1870; desuden forekom de to lige nævnte Essays om H. C. Andersen og M. A. Gold- schmidt, samt Karakteristiker af Rubens, Sainte-Beuve, Kamma Rah- bek og den franske Forfatter Prosper Merimée. Omtrent samtidig med denne omfangsrige Bog kom i 1870 den lige forsvarede Doktordisputats »Den franske Æsthetik i vore Dage. En Afhandling om H. Taine,« paa næsten 300 Sider, som Brandes havde inddelt i syv Kapitler: Den herskende Evne, Kritiken, Geniet, Konsten og Idealet, Historien, Aarsagsbegrebet, Forfatteren. Den skal ikke her yderligere omtales; i »T ilskueren«s Festskrift 1912 har Poul Levin skrevet en A fhandling over Emnet. Endnu er ikke omtalt det første samlede Arbejde, Brandes udgav i Trykken ; det var en P jece paa 76 smaa Sider, »Dualismen i vor nye­ ste Philosophie«, der kom i Efteraaret 1866, lige inden Brandes selv rejste ud paa sin første længere Udenlandsrejse, af hvilken Grund han da heller ikke straks kom til at deltage i den Diskussion, der fu lg­ te i dets Kølvand. Skriftet var rettet mod Professor Rasmus Nielsens F ilosofi, der tilstræbte en Slags Forening af Begreberne Tro og Viden trods absolut Uensartethed; Brandes paaviste det ulogiske og uhold­ bare heri. En hjælpende Haand til Skriftets Affattelse havde Gabriel Sibbern rakt ham, den Mand, der med sin selvstændige Tankegang og sin gennemførte Tvivlsaand paa et vist Tidspunkt havde betydet ikke saa lidt fo r Brandes’ Udvikling. I 60’erne udkom endnu et Skrift, hvis Udarbejdelse havde sin Be­ tydning for den vordende Forfatter; det var en Oversættelse af Stuart Mills Værk »Kvindernes Underkuelse«, om hvis Tilblivelse Brandes fortæller i »Levned«, Bd. I, S. 235: »I Aaret 1869 begyndte mine Tanker om Kvindens underord­ nede Samfundsstilling at vinde Form , og en sammenhængende Nedskrivning forsøgtes. Jeg tog mit Udgangspunkt i Søren Kierke- gaards aldeles gammeldags Opfattelse af Kvinden og imødegik den paa ethvert Punkt. Men Alt, hvad jeg om Kvindesagen havde ud­ ført og planlagt, blev forkastet, da Mills Skrift om dette Emne i 1869 faldt mig i Hænde. Jeg følte Mills Overlegenhed som saa umaadelig og betragtede dette hans Skrift som sættende et saadant Tidsskel, at jeg nødvendigvis maatte kassere mit eget Udkast og indskrænke mig til Oversættelse og Indførelse af Mill. I November 1869 udgav jeg Mills Bog paa Dansk og kom derved til at indlede den moderne Kvindebevægelse i Danmark.