GeorgBrandes

119 Oversættelsen medførte fo r mig det Gode, at den bragte mig først i brevlig Forbindelse, senere i personlig Berøring, med en af Tidsalderens største Mænd.« Tre Aar efter oversatte Brandes endnu et af Mills Værker, »Moral grundet paa Lykke- eller Nytteprincipet«. Der er hermed givet en kort, næppe fyldestgørende Oversigt over de Emner og Ideer, der til Brandes’ 28. Aar har sat sig varige Spor i hans Udvikling til Kritiker og Skribent. En Medbejler af Betydning mødte Brandes i den godt syv Aar ældre Forfatter Clemens Petersen, en Mølleejersøn fra Landet, der efter sin Studentereksamen 1851 havde studeret Teologi, men hos hvem de æstetiske Interesser i Tide fik Overtaget, ganske som det senere gik Brandes paa hans Vej mod den juridiske Embedseksamen. Clemens Petersen gjorde desuden et mislykket Forsøg paa at blive Skuespiller, men tog saa 1857 Magistergraden i Æstetik, blev Lærer — og Anmel­ der ved »Fædrelandet«. Baade her og som Konsulent ved Gyldendals Forlag skabte han Re­ spekt om sin Pen, der hurtigt røbede hans fremragende Begavelse som Kritiker; og der er næppe Grund til at tvivle paa, at Brandes i ham havde en baade jævnbyrdig og farlig Konkurrent, hvis Tilstedeværelse virkede stærkt ansporende. Imidlertid saa Clemens Petersen sig nødsaget til at forlade Landet; han rejste til Nordamerika, hvor han brød sig Vej som Bladmand og iøvrigt tilbragte det meste af sit Liv. Ved hans Bortrejse blev der sat Punktum for hans Karriere herhjemme. En Jævnaldrende af Clemens Petersen, som denne selv havde været med til at hjælpe frem, traadte i hans Fodspor som Elev af Rasmus Nielsen og Beundrer og Ven af B jørnstjerne B jørnson , men uden den samme smidige Pen og Tankeføring som sin Forløber; det var F or­ fatteren Rudolf Schmidt. Han traadte hurtigt i Skyggenj fo r Georg Brandes, men satte denne adskillige graa Haar i Hovedet som hans bitreste og mest haardnakkede Modstander; Brandes nævner dem begge i »Levned«s første Bind S. 253— 54, den første med forbeholden Anerkendelse, Rudolf Schmidt derimod med noget, der grænser til Had. Han omtales som »denne Stakkel, fo r hvem det en Menneske­ alder igennem blev en Livsopgave under alle mulige Mærker anonymt at forfølge mig, og hvor hans egne Kræfter ikke strakte til at stifte Sammensværgelser imod mig.«