GeorgBrandes

120 Inden dette Kapitel om Indledningen til Brandes’ Forfatterskab afsluttes, vil det være paa sin Plads at omtale hans Forhold til det Forlag, der paa ganske faa Undtagelser nær igennem næsten to Men­ neskealdre udsendte Oplag paa Oplag af de godt halvt Hundrede Værker, Brandes i den Tid har skrevet. Naar »Samlede Skrifter« med­ regnes, bliver det samlede Bindtal, Gyldendal har udgivet ca. 284,000! Vi lader Georg Brandes selv fortælle, hvorledes dette 61-aarige Samarbejde indlededes: »Allerede i 1864 havde en høflig, venligt smilende Mand, der forestillede sig som Boghandler Frederik Hegel, banket paa Døren til mit snevre Værelse og bedet mig overlade sig til Trykn ing den Afhandling, jeg havde skrevet til Magisterkonferensen, og helst tillige den, for hvilken jeg havde vundet Universitetets Guld­ medalje, iøvrigt hvad jeg ellers maatte ønske udgivet. Da jeg me­ get forundret havde svaret, at hine Afhandlinger ikke fortjente Udgivelse og at jeg overhovedet endnu ikke ansaa hvad jeg skrev for tilstrækkelig modent til at trykkes, havde Cancelliraad Hegel først bedet mig lade denne Bekymring være Forlæggerens Sag, saa, da han iagttog, at min Vægring var oprigtig ment, blot bedet mig bringe mit Arbejde, naar jeg selv ansaa Ø jeblikket fo r kom ­ met. Ved denne Lejlighed som ved talrige andre viste den fintmær­ kende og dristige Forlægger den Sporsans, der gjorde ham til Nordens største.«1). » ... Han var Punktligheden selv. Med ham var en Aftale en Aftale, det henkastede mundtlige Ord af samme Vægt som en skreven Kontrakt. A ldrig Vaklen, aldrig Vrøvl. Han bestemte sig efter en kort Betænkningstid, og blev staaende ved sit Udsagn. A f en Forfatter, han en Gang kendte, tog han ethvert/ Manuskript ubeset; aldrig krævede han, som udenlandske Forlæggere næsten altid, Rettelser deri. Hans Hovedevne som Forlægger var hans saa overordentlige og saa kloge Dristighed.«2).

*) Levned I, S. 187. J) Levned, II, S. 167.