GeorgBrandes

125 Og ønsker man at vide Aarsagen, beretter han herom , at allerede i Begyndelsen af det nye Aar »begyndte Stemningen at vende sig imod mig. Forelæsningernes egentlige Indhold var som fordampet; men fra Mund til Mund flø j i dumt eller ondskabsfuldt forvreden Skikkelse løsrevne Sætninger, jeg skulde have sagt, oprørende alle. Jeg havde anbefalet Selvmord ... havde lovprist franske Ægteskabsbrudsromaner — jeg havde angrebet de Danske, ford i de ikke var Ateister; jeg havde ytret dyb Foragt fo r Danmark og den danske Literatur; jeg havde kaldt Thorvaldsen et gammelt Fæ ; jeg havde udtalt mig nedsættende om Begrebet et H jem ; jeg havde angrebet Samfundet osv. osv.« »Naiv, som jeg var, indbildte jeg mig at kunne bringe Sladde­ ren til Taushed og kunne opnaa, om end ikke en Tilbagevenden af den første Begejstring, saa dog en rolig, saglig Tilegnelse og D røf­ telse af mine Synsmaader, naar jeg blot udgav i Trykken, hvad jeg havde sagt. Jeg betragtede mig ungdommeligt som forpligtet til at holde mig saa nær som muligt til Ordlyden, og undlod derfor saavel at mildne enkelte krasse Udtryk som at fuldstændiggøre mine Kundskaber og forbedre, hvad der var Hastværksarbejde.«*) Og der stod det saa paa Tryk alle de Ytringer, som kaldte paa Bor­ gerskabets Forargelse, spærrede den unge Mand ude fra »det gode Sel­ skab« og tilføjede ham anden Modgang, alt imedens Angrebene haglede ned fra alle Sider. Et enkelt af disse sidste var holdt i en saadan Tone, at Brandes fandt det Umagen værd at imødegaa det; det stod i Dag­ bladet »Fædrelandet« undertegnet med Mærket 44, der dækkede over Biskop D. G. Monrad. Forinden behandlede Brandes dog tre andre store Indlæg; først en større Anmeldelse, der havde staaet i »Dagbladet« 27. Marts, dernæst en Artikelrække i »Fædrelandet«, signeret k — et Mærke, der dækkede over den haardnakkede Modstander, Forfatteren Rudolf Schmidt, som Brandes til Gengæld ikke kunde udstaa. Tonen mellem dem var følgelig ikke blid — i et privat Brev til Direktør Hegel, Gyldendal, omtalte Brandes 1882 Schmidt med Ordene »den frækkeste og mest edderspændte Kumpan, jeg i mit Liv har k jendt i Litteraturen«. Det er da ogsaa Schmidts Del af Angrebet paa Brandes, denne krymper sig mest ved at skulle ind paa; færre Linier ofrer Brandes paa Forfatteren C. Rosenbergs Artikelserie i »H ejmdal« d. 15. til 20. Marts — samt paa »Fædrelandet«s Redaktør, C. Ploug. Det eneste betydende Blad, der tog vel imod »Emigrantlitteraturen« var »Dagens

*) Levned II, S. 66— 67.