GeorgBrandes

127 Brandes ind paa disse to A fsn it paa Sider 66— 73 — og indrømmer mod dens Slutning: »Jeg har feilet ikke blot i et og andet Enkelt, men i et meget væsentligt Punkt. Jeg har taget feil af den traditionelle Stemnings Magt herhjemme. Jeg g jø r ikke herved nogen Indrømmelse i Rea­ liteten, end ikke den ringeste, men jeg g jø r en Indrømmelse med Hensyn til Polemikens Methode. Jeg troede, vi var videre fremme end vi er. Mit Liv har f. Ex. ikke bragt mig i personlig Berøring med grundtvigianske Kredse eller Cliquer. Jeg har maaske aldrig tilfulde vurderet deres Indflydelse herhjemme og efter et længere Ophold i Udlandet har jeg været endmere udsat fo r at oversee den. De have ikke det mindste mere Ret, ford i de have Magt og jeg til­ bagekalder ikke i mindste Maade min Polem ik imod dem, men jeg indrømmer ganske villig, at der maa kjæmpes paa en anden Maade imod en talrig og velorganiseret Hær end imod de sidste Rester af en opløst Armee.« I sin Bog om Vennen Julius Lange oplyser Brandes, at disse Lin jer skyldes denne; Lange fandt hans Svar som Helhed altfor afvisende og udæskende og anmodede indstændigt Brandes om »at g jøre en Ind­ rømmelse«, og Brandes slettede da ogsaa adskillige Sider, indsatte et Par andre, som Lange formelig dikterede ham. »En trodsigere Holdning helt igjennem havde ligget bedre for mig — siger Brandes — og jeg fik da ogsaa »Indrømmelsen« ind­ skrænket til det mindst mulige, det rent form elle; men den var og blev Langes, ikke min. For dem, hvem Sligt kan interessere, med­ deles det altsaa, at S. 25 og 26 samt S. 77 i »Fork laring og For­ svar« som de i den trykte Text lyder, skyldes Julius Lange.« Det var lidt om Tonen i »H ovedstrømn inger«; om Metoden udtaler Brandes sig i Indledningen til »Den romantiske Skole i Tydskland« Aaret efter: »Min Opgave vil være at skildre Dem disse Personligheder og Værker i Profil, i saa skarp og sikker en Profil, som det er mig muligt. Ingen kan medtage Alt. Kraftigt at belyse det Hele, men fra een Side, saaledes at Hovedtrækkene springe frem og falde i Øinene, det er mit Princip. Jeg vil paa den ene Side stræbe at tage Litteraturhistorien saa psychologisk som muligt, gaae saa dybt ned, som jeg kan, gribe de Sjælerørelser, der længst tilbage, inderst inde forberede og frembringe den hvergang foreliggende Littera­ tur. Dertil maa jeg bede Dem om at see saa uhildet som muligt ind i Dem selv. Og jeg vil paa den anden Side forsøge at fremstille Resultatet i saa udvortes og haandgribeligt plastisk Form som mu ­ ligt. Kunde det lykkes mig at give den dulgte Følelse og den ab-