GeorgBrandes

129 blive Genstand fo r en fanatisk Beundring og Forgudelse paa den ene Side og et bornert og blindt Had paa den anden. Som en opla­ det Elektricérmaskine maatte han tiltrække eller frastøde — alt efter Beskaffenheden af de Personligheder, som kom i Berøring med ham, kom inden for hans Aands Rækkevidde. Noget Mellemstandpunkt gives ikke, naar Talen er om en Mand af hans Format. Det er et Enten-Eller. Altid er Farverne stærke, naar det gælder at male hans Fysiognom i. Masser af Blomster — deriblandt altfor skrigende pragtfulde — er kastet over hans Ho­ ved ; men ogsaa Masser af mindre æstetiske Projektiler er regnet ned for hans Fødder ... Han begynder at tale. Stemmens beherskede Ro staar som en stærk Modsætning til Trækkenes lidelsesfulde Uro, en Uro, som aldrig helt beherskes. Man mindes uvilkaarligt et Udtryk, han selv har brugt i sin F or­ tale til Bogen om Berlin: »Mine Stemninger modsiger hyppigt hin ­ anden, mine Tanker sjæ ldent«. Foredragets rolige Sikkerhed leder Tanken hen paa »Hoved­ strømningerne« og de litterære Karakteristikker, som lærte os i Georg Brandes at beundre en stærk og helstøbt Personlighed; An ­ sigtsudtrykkets hurtige Skiften fremmaner derimod for os Billedet af den ildfulde og hæftige Polemiker. Og mellem Alvoren og den videnskabelige Fasthed lyner der i Udtryksmaaden noget frem af denne slagfærdige Vittighed, denne skaanselsløse Ironi — sagt med eet O rd: denne Smidighed i Vaabenføringen, som faar sin Mand til at føle sig ganske særlig ægget af den Strid, som skaffer ham F jender i Tusindtal ,og som let faar de Saar, han tilføjer, til at danne Ar over et Nag, som øges i det skjulte. Georg Brandes virker ikke ved ivrige Gebærder, han benytter næsten aldrig en Gestus — og dog er hans Foredrag livligere end de flestes; han lægger ikke an paa sit Publikum og dog brager Bi­ faldet ham imøde. Naar han drager til Felts, er det ikke med Ka­ noner, hans Vaaben er den lette, hvasse Damaskenerklinge. Han benytter sig ikke af tung Retorik eller andre af Lærdommens m in­ dre tiltalende Attributer, og man mærker aldrig, at han anstrenger sig eller gør sig Umage for at imponere. Bevidst Enkelthed og na­ turlig Ligevægt er det, der kendetegner hans Foredragsstil. Han ta­ ger Tilhørernes Interesse fangen ved selve Indholdets solide Kær­ ne og dets fine, kunstneriske Form : ved Klarhed i Tankegangen, naar han vil forklare eller undersøge; ved Anskuelighed, naar han vil skildre. Han forstaar at koncentrere sig, at presse Stoffet sam­ men, saa at han i Løbet af blot en Time naar at meddele Masser af Oplysninger og Fakta, uden at det et Ø jeblik virker tørt. , Kort og godt: Georg Brandes er som Forelæser spirituel og dog lødig. Han kan forstaas af alle og interessere alle. Hans Foredrags- form udgør en fint ciseleret, kunstfærdigt udarbejdet Indfatning

9