GeorgBrandes

131 »Jeg arbejdede anstrengt, plaget af Mismod, Fattigdom og Om­ givelsernes F jendskhed. Dette Parti af Værket var efter dets An­ læg det mest negative, det, hvori der var rigest Anledning til at give den Bitterhed, der havde ophobet sig i mit Sind, og Hadet til Menneskehedens Fordummere og Undertrykkere Luft. Jeg tænkte paa Samtidens Reaktion i Frankrig, mens jeg skrev om Fortidens. Jeg var dog saa langt fra at inddele Menneskene efter deres Stilling til et bestemt System af Ideer, at jeg næsten var forelsket i Joseph de Maistre, den europæiske Reaktions ypper­ ste Talsmand, ford i han aldrig, som de Reaktionære, jeg personligt havde lært at kende, hyklede Frisind eller veg tilbage fra Følge­ slutninger, men stod der som en hel Mand, klar, uforsagt, følge­ streng, hos hvem alle de Egenskaber var kraftigt udfoldede, der hos hans Sildefødninger var hæmmede i Væksten. Jeg havde des­ værre i det første Udkast til Værket umu liggjort mig at anbringe ham i dets Midtpunkt, idet jeg for at lovprise ham paa de tyske Reaktionæres Bekostning havde ind ført ham allerede paa de sidste Sider af andet Bind. Senere bødede jeg derpaa og gav ham den Hovedplads i tredie Bind, som han havde Krav paa.«1) løvrigt handlede dette Bind om den franske Revolution, Concorda- tet, Autoritetsprincipet og Traditioner paa forskellige Omraader samt de to Forfatternavne Chateaubriand og Madame de Kriidener. Det ud­ kom straks i Begyndelsen af Aaret 1874. Umiddelbart derefter forberedte Brandes de Forelæsninger, der skulde ligge til Grund for »Naturalismen i England. Byron og hans Gruppe«; hen paa Foraaret holdtes Foredragene om Byron, Sommeren gik i Selskab med den unge begavede engelske Forfatter Edmund Gosse samt med Starten af Tidsskriftet »Det nittende Aarhundrede« og Rejse i Udlandet. Først ved Juletid vendte Brandes h jem og gen­ optog de afbrudte Studier over engelsk Litteratur; i Efteraaret 1875 afsluttedes derpaa Forelæsningerne og fjerde Del af Hovedstrømnin­ ger gik i Trykken. Medens det i Titlen anvendte Ord »Naturalisme« ellers hyppigst betegner Virkelighedsdigtning, Realisme, er her nær­ mest Tale om lyriske Naturstemninger. Det Tempo, hvormed Brandes hidtil havde arbejdet paa Hoved­ strømninger, maatte nu opgives; Kampen for Tilværelsen lagde mere og mere Beslag paa hans Tid, og Brandes flyttede til Berlin, hvor han stod for at skulle skabe sig nye Eksistensmuligheder. Herunder kom ogsaa Oversættelsen og Udgivelsen af de herhjemme udkomne Værker

*) Levned II, S. 151.

9 *