GeorgBrandes

132

paa Tysk — et Arbejde, der voldte Brandes mange Bryderier med uheldige Forlæggerforhold, der spolerede den ventede Fortjeneste. Først i 1879 er Brandes i Stand til at genoptage Arbejdet med Ho­ vedstrømningernes Fortsættelse; i September rejste han til Paris, hvor­ fra han skaffede sig de nødvendige Bøger til Udarbejdelsen af »Den ro­ mantiske Skole i Frankrig«. Efter en foreløbig Gennemlæsning af de vigtigste tog han i Slutningen af Oktober til København og holdt Fore­ læsningerne; de behagede, udtaler Brandes, som nu føler sin Anseelse stige; Auditoriet var stuvende fuldt, og de bedste af den yngre Slægt var blandt Tilhørerne, Politikere som Hørup, næsten alle yngre Kunst­ nere og Skribenter, mange ældre Videnskabsmænd. Hen paa Sommeren 1880 gennemlæstes den franske Digter Balzacs op mod halvtreds Bind Romaner, Noveller, Dramaer, Breve og Skrifter om ham, en ringe Del af Forarbejdet til Hovedstrømningers femte Del; det fortsattes med enkelte Stykkers Udarbejdelse i Løbet af Vinteren og Foraaret 81 samt Foraaret 82, til Værket hen paa Efteraaret 1882 var naaet saa vidt, at det kunde udkomme. Rubow har karakteriseret »Den romantiske Skole i Frankrig« som Brandes’ smukkeste Bog, skrevet udfra det bevingede Ord »Kunsten for Kunstens egen Skyld«. Den indleder med Slægten fra 1830, omtaler bl. a. Romantismen, den moderne Kritik og den socialpolitiske Idebe­ vægelse samt Navne som Charles Nodier, A lfred de Musset, Georg Sand, Balzac, Merimée, Sainte-Beuve, Dumas og V ictor Hugo, det mest omfattende af Hovedstrømningers seks Dele. Efter sin Skik begynder Brandes omgaaende sit Arbejde med næ­ ste Bind, det sidste, som skitseredes og fik Titlen »Det unge Tyskland«, men det skulde vare otte Aar, inden det laa færdig til Udgivelse; det var, som Brandes selv udtrykker det, blevet hans Smertensbarn. Selve Forelæsningerne holdtes i Aarene 83 og 87. Han havde haabet at faa Bogen fra Haanden i 1889, men kun 11 Ark blev renskrevet og trykt, og Brandes sukker: »Umaadelig træt og ked var jeg af Hovedstrømningernes sidste Del. Jeg havde slæbt den med mig siden Begyndelsen af 1883, støn­ nende, bandende, lidende fo r at gennemføre en gammel Plan, lagt af Den, jeg var i 1871. Jeg mindedes Ordet: An Arbeit klebt Blut. Jeg havde som nævnt ladet 11 Ark af den trykke. Nu var det mig umuligt at udholde Sysselsættelsen med den. Jeg følte mig som en stækket Vildgaas. I Maj (1890) brød jeg op og rejste, som sædvan­ ligt i disse Aar, til Norge.«1)

1) »Levned«, III, S. 273.