GeorgBrandes

Gennembrudsmændene. De litterære Karakteristikker. H ovedstrømningerne og Gennembrudet, disse to Begreber hører nøje sammen — det ene giver Stødet til det andet; tilsammen udgør de Brandes’ Hovedindsats i nordisk Aandsliv, en Indsats, der leder Tanken hen paa de »Gennembrud«, som tidligere Holberg og Steffens — Oehlenschlåger gav Anledning til. En Slags Dokumentation heraf er givet af en af den grundtvigske Højskoles Førstemænd i nyere Tid, Holger Begtrup, der i »Den danske Højskole« 1902— 03 i en Artikelrække om Brandes et Sted skriver: »Georg Brandes’ Stilling efter H jemkomsten minder slaaende om to tidligere Tilfæ lde i den danske Litteraturhistorie. Det ene er Holbergs, da han kom til København efter sine første Udenlands­ rejser; det andet er Steffens’ i Sommeren 1802. — Ligheden med Holberg maa Brandes selv have følt, da han skrev om ham i 1884. Begge var de Arbejdsmennesker, der i Vesteuropa havde tilegnet sig moderne Meninger, som stod i skarp Modsætning til de ned­ arvede i Norden. Begge var de oplivede af fransk Esprit og rustede med elegante franske Vaaben. Begge blev regnede for »Charlata­ ner« af dem, de selv kaldte »Ignoranter«. Begge havde den store Opgave at tilføre Nordens Lande en frisk Strømning af udenlandsk Kultur. ... Mere nærliggende, efter Tiden og Arten, er dog en Sammen­ stilling af Georg Brandes og Henrik Steffens, Naturalismens og Romantikens to geniale Herolder, lige kongelige i deres Foragt for det bestaaende, lige begejstrede for den Visdom , de bragte med sig h jem fra Udlandet, lige ildfulde og gnistrende som Talere og lige udæskende overfor Borgerskabet. ... Forelæsningerne i 1802 og i 1871 danner værdige Sidestykker som Indledning til to saare be­ tydningsfulde, om end vidt forskellige Tidsrum i vor Digtning. Men endnu mere paafaldende er dog den Omstændighed, at begge Fore­ læserne, inden de traadte offentlig frem, gennem en lang Samtale har bragt hver sin Tidsalders Hovedskjald til Bevidsthed om sit Digterkald. Som Steffens ved sit berømte Møde med Adam Oehlen-