GeorgBrandes

138 om deres første Møde, der fandt Sted 1871 i Borchs Kollegium, og den derpaa følgende Samtale, der »varede ved — i Stuen, ud paa Gaden, langs Voldene, hele Formiddagen, hele København rundt — det Kø­ benhavn, som han aandeligt vilde udfri fra de Nationalliberales For­ mynderskab over hele Linjen — en Kampagne, hvortil han hværvede unge Kræfter.« Og Drachmann beretter (S. X I V ) : »Han var rustet; det fornam jeg. Hans Intelligens og Kund­ skabsfylde overvældede m ig; hans Begejstring og Ild vandt mig og rev mig med. Hans Ø jne spillede som en ung Panters; hans spæn- stig-slanke Legeme var i uafladelig Bevægelse, som Fægtemesteren, der giver Timer. Fra hans ideligt rynkede Pande steg det mørke Haar i Vejret som et Vingepar — som H jelmsmykket over en ube­ tvingelig østerlandsk Kriger. Og saa var der en aaben, en tillids­ fuld, næsten naiv Godlidenhed i hans Smil ........ dette umiddelbart vindende Smil, som kendemærker enhver Fører og Erobrer. Han vilde have Krig; og han fik Krig. Han vilde hværve Kri­ gere; og han fik til at begynde med mig. Det var Dr. Georg Brandes. Da vi omsider skiltes, spurgte han — henkastet — om jeg ellers havde noget under Arbejde. Jeg svarede beskeden, at jeg skrev Vers. Han smilede — som vilde han sige: Vers skriver et­ hvert ungt, begavet Menneske — men hvilke? Da vi næste Gang mødtes, havde han i Møllers Maanedsskrift læst de Poesier, som jeg havde undertegnet med mit nom de guerre: Mark Cole. Han løb mig imøde, udstrakte sin Haand, trykkede min med Venskabs Hæftighed og Varme, idet han udbrød: Men De er jo Digter! — « Dette Venskab var dog ikke altid lige varmt. I Emmy Drachmanns »Erindringer« af 1925 staar Svingningerne indtil 1883 tydeligt a fspej­ let og dokumenteret: Ved B jørnsons 25-Aars Forfatterjubilæum 1882 læste Drachmann et Digt op, hvori bl. a. følgende Lin jer forekom : »... vi kom hertil halvt kritisk — jødisk — franske,

halvt pessimistiske, halvt Troens Folk: du har erobret for os selv os ganske ...«

Digtet kom — uden Drachmanns Vidende — paa Tryk, og det blev ogsaa læst af Brandes, der i et Brev bad om en Forklaring — det »jø - disk-franske« var svært at tage fejl af.1)

*) Samme Bog S. 174 og S. 188.