GeorgBrandes

140 Friheden. Jeg bøjer mig i Beundring fo r den »L in je « i Dig — den uafbrudte L inje — der betegnes af Styrke, Skønhed og Frihed. Jeg er naaet sent frem i Udvikling; Du var færdig fra første Haand, har aldrig bøjet af, har gjort dine Dumheder, men altid ligelinjet ----------------Du er et stort Stykke mandligt Danmark i dette Decen­ nium, hvor det Udviskede regerer os.« Og lidt senere kommer den velkendte Passus: »V i er — h ø jt reg­ net — et halvt Hundred Mennesker, som bærer dette Land og fo r hvem det er en Lidelse at bære.« — Et langt Brev, besvaret med et ligesaa langt af Brandes, som derefter beretter, at Drachmann og han hurtigt kom i »det gamle, broderlige Forhold« til hinanden. Edvard Brandes har — som Broderen selv udtrykker det — for- nummet det Byrdefulde ved altid at have en Broder forud for sig paa sin Løbebane. Blandt Gennembrudsmændene placerer Georg Brandes ham i følgende L in jer: »Faa var de Skarpsynede, der allerede ud af hans Artikler som Spectator læste en ganske anden Sans fo r Theatervæsen og For­ stand paa Skuespilkunst end Broderen besad. Denne havde selv etsteds i sine Skuespilkritiker (S. 262 »Kritiker og Portræ ter«), paavist Urimeligheden af at give de Spillende Karakterer for Ud­ førelsen af den enkelte Rolle og udtalt, at man i Stedet burde give en gjennem ført og omhyggelig Karakteristik af en eller anden Skuespiller og Skuespillerindes Talent, paavise dets Omfang og skitsere dets Grænser; men han havde ikke været i Stand til selv at udføre sit Program. Dertil skortede det ham altfor meget baade paa Interesse for Opgaven og paa Indsigt. Nu overtog den yngre Broder Røgteisen af det Hverv, den æl­ dre havde ladet ligge, og det er anerkendt, at han i Aarenes Løb har udviklet sig til vor første Dramaturg.« Sophus Schandorph fortæller i første Bind af sine »Oplevelser« 1889 om sit Forhold til Brandes, skildrer »dette evig-ligeglade Kjøbenhavn, hvor der ikke sporedes nogen som helst gjennemgribende Interesse for aandeligt Liv, der, uden for Fagvidenskabernes Kreds, ikke havde en eneste fremragende producerende Kraft ...« (S. 266). Og paa næste Side: »Blandt de yngre Prosaforfattere saa jeg ganske vist i G. Bran­ des det betydeligste og interessanteste Talent. Min Hustru og jeg læste gjerne sammen, hvad han skrev, og disputerede om ham med nogle af vore Venner, som ikke vurderede ham saa højt. Da Kritiker og Portræter« udkom , var jeg sikker paa, at der laa en rig Fremtid beredt for Forfatteren, men anede ikke, at han skulde