GeorgBrandes

142

trængende, at faa sagt, at vi, som i Alderen omkring de 20 Aar — altsaa i den Alder, da man begynder at kunne vrage og forstaa — sluttede os til Brandes og i den Anledning var begejstrede og saa fulde af Haab, som unge Mænd kan være det — at vi i ham saa’ og i ham ser den Mand, hvem vi af alle nulevende mener at skylde mest. Det er hans Optræden mere end noget andet mellem Himmel og Jord, der ad den korteste Vej har ført os ind paa de Baner, ad hvilke man aandelig talt bliver fri og frelse Mænd ...« Til disse Navne sluttede sig som nævnt senere Folk som Henrik Pontoppidan, Karl Gjellerup, Herman Bang m. fl., hvoraf dog ingen kom i tilsvarende personlige Forhold til Brandes som de førstnævnte. Endnu een skal dog her nævnes særskilt, ford i et Par af hans Bøger bærer tydelige Spor af Forholdet, som indlededes med en stor Beun­ dring: Gjellerup. I »Germanernes Lærling« 1882 mærkes Afsvalingen sidst i Kapitlerne 16 og 18 for i »Vandreaaret« 1885 i det lange Slut- kapitel at ende med et større Opgør. Brandes paa sin Side kvitterede fo r denne Salut i sit »L e vn e d «! Som nævnt var den mere ansete Del af Pressen lukket for Brandes og hans Tilhængere — de fandt imidlertid en imødekommende og for- staaende Mand i Redaktøren af »Nyt dansk Maanedsskrift«, Forfatte­ ren og Oversætteren Vilhelm Møller. I dette Tidsskrift, der udkom i seks Bind i Aarene 1870— 73, saa som lige nævnt bl. a. J. P. Jacobsens »Mogens« første Gang Lyset, desuden dennes Darwin-Oversættelser — og en Del Oversættelser og Anmeldelser af Brandes. Som en Fortsættelse heraf kom i Aarene 1874— 77 Brødrene Bran­ des’ eget Maanedsskrift »Det nittende Aarhundrede«, som ligeledes fo ­ religger i seks B ind; det kostede Georg Brandes mange Spekulationer, en Overgang var der ogsaa Tale om at starte et nyt Dagblad fo r Bevæ­ gelsen, en Plan der dog blev opgivet. Brandes skriver, at det i Længden var umuligt at lade sig gennemhaane som Personlighed og som For­ fatter lade sig tie ihjel — at forlade Landet vilde i saa Fald være at foretrække. Saa lykkedes det hen paa Sommeren 1874 Broderen Edvard Bran­ des at faa Foretagendet stillet paa Benene i Form af et Maanedsskrift fo r Litteratur og Kritik, hvis første Hæfte paa over 80 Sider udkom i Oktober Maaned; det indlededes med Begyndelsen til en A fhandling om Paul Heyse, skrevet af Georg Brandes, derpaa fulgte en »litterær Begi­ venhed«, et Brudstykke af J. P. Jacobsens endnu ikke udgivne Gen­ nembrudsroman »A f Maria Grubbes Barndom. Interieur fra det syt