GeorgBrandes

143 tende Aarhundrede«. Foruden de fleste af »Gennembrudsmændene« skrev bl. a. ogsaa Navne som Troels-Lund, Kr. Erslev, H. Brøchner, Harald Høffding, Herman Trier, J. A. Fridericia, Julius Lange, Erik Bøgh og Vilhelm Bergsøe i »Det nittende Aarhundrede«. En Retssag fra Tidsskriftets sidste Leveaar, 1877, skal her nævnes, bl. a. fordi den gav Anledning til vistnok det eneste juridiske Aktstyk­ ke, der foreligger fra Georg Brandes’ Haand. Januarhæftet af »Det nittende Aarhundrede« havde bragt tre Breve fra Søren Kierkegaard til en Dame, der betegnedes »Fru J ... T ...« og i Brevene benævntes hans Kusine; en Medarbejder havde tilsendt Brandes Brevene og sam­ tidig bedt om at maatte fortie Modtagerindens Navn, paa hvis Vegne Brandes da gik ud fra, Manden handlede. »Fædrelandet«s Redaktør, C. Ploug, som, fortæller Brandes: »fra Damen erfor, at hendes Sam­ tykke til Offentliggørelsen ikke var erhvervet, mente Lejligheden kom ­ met til et fældende Slag. Han udtalte sin Forundring over, at hine Breve var optagne i et Maanedsskrift, »hvis Tendens var Søren Kierke- gaards aldeles modsat«, erklærede, at det ikke faldt nogen hæderlig Mand ind at offentliggøre slige Papirer uden Ejerens Samtykke og spurgte mig, »hvorfor jeg ikke havde handlet som Mand af Æ r e « .« Brandes følte det som et ærekrænkende Overfald og anlagde Sag mod P loug; ved Landsoverretten blev de ærerørige Ytringer erklæret for døde og magtesløse, og Ploug idømtes en Bøde paa 400 Kr. plus Sa­ gens Omkostninger. Ploug appellerede til Højesteret, som nedsatte Bø­ den; Brandes’ Indlæg i Processen er gengivet i andet Bind af »Levned«, S. 219— 27. Sluttelig skal lige nævnes en Forening af mere privat Karakter »Litteraturselskabet«, der grundlagdes den 25. Februar 1872, rummede et lille Hundrede af Brandes’ Tilhængere, men kun eksisterede i faa Aar; der holdtes Foredrag og udsendtes en Del oplysende Flyveskrif- ter, men den indbyrdes Uensartethed var fo r stor til, at Selskabet kun­ de faa blivende Betydning. Som Overgang til »De litterære Karakteristiker« kan passende cite­ res Indledningen til det Forord, hvormed Brandes 1883 forsynede sin nedenfor nævnte Bog »Mennesker og Værker i nyere evropæisk Lite- ra tu r«: »Mennesker og Værker har jeg kaldt denne Samling — Hoved- eftertrykket ligger paa Ordet Mennesker; thi jeg har som Kritiker en Misforstaaelse at værge mig imod. Min Bog er ikke en Bog om Bøger, men om Livet selv.