GeorgBrandes

144 Den forholdsvis ringe Interesse, det store Publikum viser kri­ tisk fremstillende Skrifter, beror paa, at det endnu ikke er gaaet op for den almindelige Bevidsthed, at den moderne K ritik ingen Lighed har med hvad man i gamle Dage gav dette Navn. Hvor man ser fordomsfriest paa Kritiken, betragter man den som anvendt Videnskab. Den er det til et vist Punkt; men den er ikke desmin­ dre en Kunst; thi ingen methodisk Forskning kan give En Nøglen til en sammensat menneskelig Aand. Hvor der er g jo rt et heldigt Forsøg paa at forstaa en saadan Aand, (et Forsøg f. Ex., hvis Rig­ tighed ikke lader sig bestride, da det bringer sine Bevissteder med sig, saa Læseren selv kan gjøre Prøve) dér maa man ikke tro, at man staar overfor en rent videnskabelig Undersøgelses Facit. Kri­ tikeren er, selv om han efter et ihærdigt Studium længe har følt sig som Herre over sit Stof, ikke gaaet til sit egenlige Arbejde, Ned­ skrivning, før han var naaet saa vidt, at han følte det Menneske, han vilde fremstille, leve indeni sig, og han har undertiden i Maa- neder maattet vente derpaa. Men lykkes det ham fra Grunden af at forstaa og fremstille en hel Personlighed, da har han ogsaa stundom leveret et Arbejd, som den digteriske Fremstilling ikke giver noget Sidestykke til. Thi saa meget en Digters Menneskeskildring kan overgaa hans i Henseende til Friskhed og Ynde, Vid og ydre, anskueligt Liv, saa fremtræde til Gjengjæld sjældent eller aldrig hos Digterne saa be­ tydelige og originale Aander, som de, med hvis Skildring han er sysselsat. Digtekunsten fremstiller Karakterer i Handling, ikke theoretisk eller produktivt begavede Naturers indre Liv, aller- sjældnest og vanskeligst Genier. Rige og dybe Aander, der have dannet sig en selvstændig og sammenhængende Verdensanskuelse og som leve i et helt, individuelt, filosofisk , politisk, eller digterisk System, forekomme ikke i vore Dages Romaner eller Dramer.«1) Oversigten over de litterært prægede Karakteristiker og Studier ud­ gør et ikke ringe Antal. De fleste af de forannævnte Værker kunde helt eller delvis ogsaa have fundet Plads her — og da ikke mindst Hoved­ strømningerne samt Bogen om Gennembrudsmændene. Hertil kommer nu en hel Del Enkeltbiografier; i 1877 en kritisk Fremstilling af Søren Kierkegaard, som Brandes i sin Ungdom stude­ rede flittigt, og som kom til at betyde meget for hans Udvikling. Om disse »Kierkegaardske Stadier« kan man læse udførligt i Rubows Bog »Georg Brandes’ Briller«, som naturligvis om den her nævnte Bog. Ligesom »Hovedstrømninger« har Bogen »Søren Kierkegaard« sin Oprindelse i en Række Foredrag og Forelæsninger; disse udarbejdedes

1) Jvf. Artiklen om Taine i »Store Personligheder«, 1930.