GeorgBrandes

145 og holdtes 1876, først herhjemme og derefter i Norge og Sverige. I »Levned« udtrykker Brandes sig: »Det var mig magtpaaliggende nu at gøre mig selv og Andre Rede for det Blivende og Forgængelige hos Danmarks største re­ ligiøse Tænker og første Prosaist. Jeg havde den Betingelse fo r Værdsættelsen af ham, at jeg engang helt var gaaet op i ham, saa jeg kendte ham ud og ind, og denne anden, at jeg længst var fri­ gjort fra hans Indflydelse.«1) Og i det følgende Bind hedder det, at selvom Kierkegaards Aands­ liv var det, der først og fremmest fængslede, var hans Personlighed dog uadskillelig fra det, eftersom han over fo r Byen København stod i en med Brandes beslægtet Situation. Aaret efter fulgte en litteraturpsykologisk Studie over Esaias Teg­ ner, Brandes’ første større Arbejde efter Bosættelsen i Tyskland — men det er nærmere omtalt i Kapitlet om Brandes’ Forhold til Ud­ landet. Seks Forelæsninger ligger til Grund for Bogen om Ludvig Holberg, der udkom som et smukt Festskrift paa dennes 200-Aarsdag 1884 med Vignetter af Hans Nikolaj Hansen; Aaret efter udkom den paa Tysk — og desuden kom paa Dansk blandt Studentersamfundets Smaaskrifter en mindre P jece med et Holberg-Foredrag. Brandes holdt i »Foren in ­ gen til Oplysningens Fremme blandt K jøbenhavns Arbejdere.« Heinrich Heine fængslede Brandes, allerede da han endnu kun var Skoledreng og læste hans »Buch der Lieder«, Sangenes Bog, hvis kort­ fattede, fyndige Form og Foreningen af Sværmeri og Vid betog ham i den Grad, at han afskrev store Partier af Bogen, som han kun havde til Laans. 1887 holdt han Forelæsninger over Heine ved Universitetet, udbyggede dem i sidste Del af »Hovedstrømninger«, der udkom i 1890, og udgav endelig i 1897 Bogen »Heinrich Heine«, hvori Brandes søgte at sammenarbejde et Helhedsbillede af Digteren. De faa Gange, Brandes talte paa Universitetet som Professor, var 1911 med de tre Armand Carrel-Forelæsninger i Anledning af Fyrre- tyveaarsdagen for den første Forelæsning 3. November 1871 — og ti Aar efter. Emnet 1921 var den græske Skjald Homer, og Foredraget udkom samme Aar i Bogform . Fem Dage efter Foredraget om Homer holdt Brandes i Italiensk Selskab et om »Vexelvirkning mellem italiensk og fremmed Aandsliv«

’ ) Levned II, S. 203.

10