GeorgBrandes

147 Seks Aar senere, 1883, kom foruden det forannævnte Værk om Gennembrudsmændene et meget omfangsrigt med Titlen »Mennesker og Værker i nyere evropæisk L itteratur«; heri forekommer bl. a. Bran­ des’ — ifølge Rubow »teknisk mest fuldendte« — A fhandling om Schack Staffeldt samt Essays om hans gode Ven, den tyske Forfatter Paul Heyse, om den engelske F ilosof Stuart Mili og om Franskmæn- dene Renan, Flaubert og Brødrene Goncourt. Atter gaar seks Aar, saa kommer der to store Essay-Samlinger, en om danske og en om fremmede Personligheder, alle Forfattere paa et eller andet Omraade; blandt de danske er Holberg, Oehlenschlåger, J. L. Heiberg, Ingemann, Kaalund, J. P. Jacobsen, W . Dinesen og de to Professorer i F ilosofi Brøchner og Rs. Nielsen. A f de udenlandske For­ fattere skal foruden Nordmændene Elster, Kielland og Garborg, Franskmændene Hugo og Zola samt Luther og Shakespeare særlig nævnes Afhandlingen om den tyske F ilosof Nietzsche, om hvis Vurde­ ring Brandes samme Aar, 1889, indledede den nedenfor omtalte Fejde med Høffding. Endelig kom i Gyldendals »Bibliothek for H jemmene« 1902 »Fem danske Digtere«, der foruden tre af de i »Danske Digtere« af 1877 nævnte: Hauch, W inther og Paludan-Miiller talte Henrik Hertz og H. C. Andersen — alle fem satte Brandes meget højt, og i hvert Fald de fire, Hauch, W inther, Paludan-Miiller og Andersen, havde han kendt og omgaaedes personligt samt brevvekslet med. Nogle Stykker af disse Breve er optrykt i Bogen. Afhandlingen om H. C. Andersen, der oprindelig stod i »Illustreret Tidende« Juli 1869, hører til Brandes’ bedste; den indledes: »Der skal Mod til at have Talent. Man maa vove at fortrøste sig til sin Indskydelse, man maa stole paa, at det Indfald, der opstaar i Ens Hjerne, er sundt, at den Form , der falder En naturlig, selv om den er ny, har Ret til at være; man maa have vundet Dristig­ hed til at udsætte sig fo r at blive kaldt affekteret eller vild, før man kan betro sig til sit Instinkt og følge det, hvorhen det fører og byder.« Disse Artikler affødte en lille, for begge Brevskrivere saare karak­ teristisk Brevveksling, der kan findes i de siden udgivne Breve fra og til Andersen, der — som flere andre af de her nævnte Personligheder — var Brandes taknemlig for hans banebrydende og forstaaende Kritik.1) ’ ) Jvf. I. P. Bang: H. C. Andersen og Georg Brandes, 1936. 10 *