GeorgBrandes

150 »I Anledning af Verdens-Udstillingen i Paris 1878 skrev en ellers yderst velvillig Bedømmer af Danmark, V ictor Cherbuliez, efter nogenlunde udførlig at have gennemgaaet Sverigs og Norges Bidrag, om vort Fædreland blot denne fyndige Sætning, der burde staa alle Danske for Ø je som den frygteligste, den mest skræm­ mende Sætning, der en Gang er sagt om os, men aldrig med Sand­ hed burde kunne siges: Le Danemark s’efface. Le Danemark s’efface er uoversætteligt, men det betyder: Dan­ mark udviskes, svinder hen, gaar ud af Sagaen. Danmark bliver i Kulisserne, kommer ikke ind paa Scenen mere, eller snubler over sine Ben, naar det kommer og gaar. Dette Ord er visselig ikke Udlandets sidste eller eneste Ord om os, men det er det vægtigste, det mest truende Ord, der er sagt os. Det er det Ord, vi bør huske. Det svarede til manges hemmelige Angst herhjemme. Der er et Ord, som man i sin Tid ofte hørte sagt her i Danmark, ikke letsindigt, men i fortvivlet Sorg: Vi er et dødsdømt Folk.« Mange tog Brandes disse Udtalelser ilde op, og de efterfulgtes af Angreb og Modindlæg fra forskellig Side; forrest i Debatten blandt Brandes’ Modstandere stod daværende Handelsskolebestyrer, Histori­ keren H. L. Møller samt den senere Professor Ellinger, hvis Indlæg fo ­ religger trykt i P jeceform . De Ferslewske Blade havde været særlig rig paa Indlæg, undertegnede med forskellige yderst korte Anonymer, der fik Brandes til at reagere med Artiklen »P ierrot Patriot«, hvor­ med han sigtede til den store anonyme Patriot, der kommanderede alle de smaa. Indlægget, der findes optrykt i Samlede Skrifter XV, S. 384— 90, indledes: »Literær Polemik er ikke i og for sig nogen ubehagelig Syssel­ sættelse. En gammel Ven af mig plejede at sige: Man venter til man har et passende Antal Angribere for sig. Saa anbringer man dem omtrent som man kaster Tæpper over en Tøjsnor, naar de skal bankes. Og man foretager Afbankningen med godt Humør. Men dertil udkræves, at disse Angribere er nogenlunde anseli­ ge, saa anselige i det Mindste, at man kan faa Tag i dem og Ram paa dem. At angribes af rene Køtere er straks mindre morsomt, men kan alligevel have sin Charme ... Der er endnu noget muntert ved at høre en Køter gø. Men det er vemodigt at høre en Loppe ho­ ste, og selv naar et halvt eller helt Dusin hoster paa en Gang, er der ingen opmuntrende eller krigersk Trompetklang i det Spek­ takel.«