GeorgBrandes

151

Ogsaa i 1899 og 1900 kom et Par af Brandes’ Foredrag i Bogform ; det første om »Danskheden i Sønderjylland« talte Sønderjydernes Sag og fremhævede deres kulturelle Indsats — det andet handlede om »Bogtrykkerkunstens Opfindelse« og var oprindelig holdt ved de kø­ benhavnske Typografers 500-Aars Mindefest for Johan Gutenberg den 18. November 1900. I de følgende Aar tager Udgivelsen af Samlede Skrifter og Levned Størstedelen af Brandes’ Tid — i 1910 naaede de samlede Skrifter Bindtallet 18, hvoraf Bind 14— 17 hed »Skikkelser og Tanker«, attende Bind »Fra mange Tider og Lande«; de er nu delvis udsolgte. Til selve den tekstkritiske Gennemgang af Indholdet, hvorunder en Del udelodes eller omarbejdedes og endnu mere tilføjedes, kom en ret omfattende Rensning af Sproget, idet særlig alle Fremmedord søgtes fordansket — et Par Eksempler, taget fra Brandes’ Afhandling om Bro­ deren Edvard i »Det moderne Gjennembruds Mænd«, kan her tjene til Belysning af Arbejdets Tendens og hele Om fang: I Værket af 1883 staar S. 288: » ... Med enthousiastiske, mere lyriske og expansive Naturer for Øje blev han tidligt Realist. Med aabne, lidet bevidste og forholds­ vis lettroende Naturer fo r Ø je blev han tidligt bevidst, sluttet, lidt mistroisk, tidligt tilbøjelig til Pessimisme.« I Samlede Skrifter, Bd. 3, S. 122, har dette Stykke faaet følgende Ordlyd: » ...M e d sværmeriske, mere lyriske og meddelsomme Naturer for Ø je blev han tidligt skarptseende og saglig. Med aabne, lidet bevidste og forholdsvis lettroende Naturer for Ø je blev han tidligt bevidst, sluttet, mistroisk, ofte tilbøjelig til at tro det Værste.« Og medens »Det moderne Gjennembruds Mænd« S. 291 har: »Slige Erfaringer gjorde de fra først af blødere Træk i hans aandelige Fysiognom i stedse skarpere. Han blev endnu mindre til­ bøjelig til direkte Udtryk for sit Følelsesliv. Hvad der havde været i hans Natur af Lyrik slog ind. Istedenfor det Hidsige i Ungdom­ mens Fyrighed havde han nu en vis ligelig Varme; hans Væsen og Stil blev paa de mere bevægede Steder hvad Franskmændene kalde »affectueux«. Og omvendt: Det satirisk-negative Fysiognomi accen­ tuerede sig stedse skarpere.« hedder det i det omarbejdede Bind S. 124: »Slige Erfaringer gjorde de fra først af blødere Træk i hans aandelige Aasyn stedse skarpere. Han blev endnu mindre tilbøjelig