GeorgBrandes

155

os, at de lade sig undertrykke eller udrydde, uden at Mennesket bliver defekt eller fordummet. Askesen, som den for Øjeblikket øves af det store Flertal blandt de højere Stænders ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et O ffer, som mange Gange bringes en værdiløs Fordom . Driftlivet er og bliver Jordbunden for Fantasiens og Skønhedens Blomst ikke mindre end for giftige og stinkende Vækster. Købes aandelige Fortrin stundom for dyrt med et O ffer af Renhed og Uskyld, saa kan den virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa købes alt for dyrt, naar den medfører tærende Savn og al Goldhedens og de kvalte Længs­ lers Bornerthed.« Avisindlæg, Tidsskriftsartikler og P jecer — mere eller mindre sag­ lige — fulgte i Kølvandet; Interesserede kan finde de fleste nævnt i den »Litteratur«-Fortegnelse, der slutter A lfr. Ipsens Bog om Brandes, hvor Fejden er fyldigt refereret paa over 30 Sider. Brandes selv brød sig ikke om at deltage i den — en Boganmeldelse var jo dog kun en Boganmeldelse; men hen paa Sommeren svarede han en af sine Angribere, F ilosoffen Viggo Drewsen, der i »Tilskueren« havde skrevet to Indlæg; Størstedelen af Imødegaaelsen bestod af et historisk Tilbageblik, som gav Artiklen Navn: »Martin Luther om Coe- libat og Ægteskab«, hvori Brandes viste, at Luther dog forlængst havde udkastet beslægtede Tanker. Den blev — efter Brandes’ eget Udsagn — hæftigt misbilliget af Mænd og Kvinder, der hidtil havde vist ham Sympati. En anden Artikel i 1887 kostede ham B jørnstjerne Bjørnsons Venskab. Samme Aar ebbede Striden ud efter en kort Opblussen; den be­ gyndte at kede, hvad en Anmeldelse i »Politiken« af en af de mange Pjecer bærer Vidne om ; det hedder her: »Den er kraftig som den ædleste Gaasevin, velsmagende som Kødet af en gammel Hankat, varm og følt som det klamme Haandtryk af en koldtsvedende Haand, aand- fuld som en Snaps daarlig Fusel, sveden som en mislykket Værtshus­ bøf, djærv som en Dumhed, sejg som en Pølse.« Et Slags Supplement til Brandes’ Anskuelser kan man læse i hans Anmeldelser i 1890 af Bourget, Maupassant, Tolstoj og Zola under den fælles Titel »Dyret i Mennesket«, der kom i det litterære Maanedsskrift »A f Dagens Krønike«. Endelig kunde der i denne Forbindelse være Grund til at citere et Brudstykke af det Brev, Brandes i Juni 1877 sendte til Direktøren for Gyldendals Forlag, Fr. Hegel, hos hvem Brød­ rene Brandes dengang udgav deres Tidsskrift »Det nittende Aarhun- drede«; Direktør Hegel var ikke altid lige begejstret for de Artikler,