GeorgBrandes

158 I et Svar herpaa slutter Høffding med følgende »Forman ing« til Brandes: »Der er gjort stor Uret mod Georg Brandes. Men det forekom ­ mer mig rigtignok, at i de senere Aar er der ingen, der øver større Uret imod ham end han selv. Maatte han dog ikke fortære sin Kraft i usammenhængende Journalistik og i Proklamationer af Fænomener, der især synes store, ford i de er barokke og sygelige. Maatte han kunne samle sig til et saadant betydeligt Værk, som vi endnu har Ret til at vente det fra en Haand som hans.« Brandes fremkommer endnu med en Duplik, og H øffding afslutter Striden med en »Ep ilog« i »T ilskueren«s Majhæfte 1890. En mere vi­ denskabelig Oversigt og Udredning af Sagen har V ilh. Andersen givet i »T ider og Typer« 1. Række, 2. Dels 2. Bog S. 216— 31, medens han i sin Litteraturhistorie kalder den »et nyttigt Ord i en Tid og et Sam­ fund, hvor Afstandens Patos, Vilkaaret for Aandslivets Adel var van­ skelig at opretholde og Skellene maatte oprejses paa ny fra inden.« Desuden er der Grund til at henvise til Brandes’ Omarbejdelse af Indlægget »Det store Menneske, Kulturens Kilde«, der tryktes forrest i 12. Bind af Saml. Skr., og hans Understregning af, at det først og fremmest var hans Hensigt at referere Nietzsches Tanker.1) Betegnelsen »Herskermoralen«, »Overmenneskemoralen« var dan­ net — den bar indirekte over i »Genidyrkelsen« og gav Inspiration til mange af de store Levnedsskildringer, Brandes nogle Aar senere kaste­ de sig over. Efter Axel Fraenckels Opfattelse i den tidligere nævnte Artikel bidrog Nietzschestudierne til at føre Brandes fra en gammel­ liberal til en radikalere, men mere retsdemokratisk, »aristokratisk« Samfundsopfattelse.

*) Den første Artikel om N. findes i Sml. Skrifter, VII.