GeorgBrandes

163

De to Maaneder af det halve Aar havde han ligget til Sengs. Men hvad enten han var oppe eller sengeliggende, arbejdede han, skrev han —•8, 10 ofte indtil 18 Timer om Døgnet.« Og Tempoet fortsættes: Det følgende Aar, 1918, foreligger to Bind »Cajus Julius Cæsar«. Den afdøde norske Historiker, Professor Edv. Buli har i 1. Aargang af Nordens kritiske Revy »Litteraturen« anmeldt den — der er Grund til at omtale denne Anmeldelse: den fremhæver Dele af Bogen som mesterlig og anerkender, at den giver et stort og levende Billede af Cæsarskikkelsen, men paapeger ogsaa de svage Si­ der, Indvendinger som nemlig ogsaa til en vis Grad kunde fremføres mod de øvrige her omtalte Værker. Edv. Buli skriver (»oversat« til D an sk ): »Bogen er komponeret omtrent paa samme Maade som Parallel­ værket om V oltaire: først et lidt filmsagtigt — levende, men flim ­ rende — Billede af Tiden, med Præsentation og Karakteristik af en talløs Masse B ifigurer; dernæst en sammenhængende Livsskil­ dring, stadig isprængt Brandes’ egne Reflektioner og Betragtnin­ ger. ... Cæsars enkle Storhed kommer stærkt og smukt frem gen­ nem Fortællingen, mens derimod Beundringen fo r Helten har gjort Brandes uretfærdig overfor Cæsars Mordere. Store Frihedshelte var de rigtignok ikke, men en saa ubetinget gemen, lavpandet Usselhed som Brandes tillægger dem, var de dog ikke fyldt af. Baade menneskelig og historisk havde de Uret, og der var sikkert en betydelig Portion af misundelig Smaalighed blandt deres Mo­ tiver; men det er ligefuldt uretfærdigt, og det forhøj er heller ikke Cæsars Storhed, naar Brandes frakender dem enhver Idealitet, et­ hvert principielt politisk Syn. Ogsaa i Skildringen af Tidskoloriten og Milieuet forekommer der mig at være nogen Overdrivelse. Vist var den romerske Over­ klasse, baade Adelen og Pengearistokratiet, paa Cæsars Tid raad- den og bedærvet, og vist er det fristende at trække al Ynkeligheden frem, særlig fristende naturligvis med det Sortsyn paa Menneske­ ne, Brandes med Aarene har faaet. ... en skarpere Kildekritik vilde have gjort Billedet sandere. Men Brandes er jo heller ikke en pro­ fessionel Historiker, og det er ikke afgørende, at der kan Jrejses Indvendinger.« Efter Udgivelsen af denne Bog paabegyndes en ny Udgave af »Sam­ lede Skrifter«, Verdenskrigens Afslutning og det sønderjydske Spørgs- maal belyses som nævnt gennem hver sin Bog fra Brandes’ Haand, han udgiver sine Taler, og i 1921 — lige inden sit firsindstyvende Aar — kommer endnu en stor to Bind stærk Levnedstegning, nemlig om »Mi- li