GeorgBrandes

164

chelangelo Buonarotti«, hvis Værker Brandes havde lært at skatte ved Selvsyn paa sin store Udenlandsrejse 1870— 71 — og ikke mindst gen­ nem sit Venskab med Kunsthistorikeren Julius Lange. Allerede tidligt stod Michelangelo for Brandes som »en af Jordens fem eller seks ypper­ ste Mænd«, og — som han siger i Forordet til nævnte Bog: »A f alle bildende Kunstnere er Michelangelo den, der har gjort det dybeste Indtryk paa m ig; ja, der gives blandt Verdenshistoriens store Aander næppe nogen, der har paavirket mit indre Liv som han.« Den saakaldte Heltedyrkelse i Brandes’ Forfatterskab kan spores ret langt tilbage, men den største Inspiration henter han dog sidst i 80’erne gennem Nietzsche og dennes »Overmennesketeori«; »Tanker jeg selv polemisk havde tænkt og med hvilke jeg var fortrolig, ligesom prægede i h ø jt Relief, andre, som var mig fremmede, men som fristede mig til begrundet Afvisning eller Tilegnelse«, siger Brandes i »Lev- ned«s 3. Bind S. 229. Her kan til Slut ogsaa gøres opmærksom paa en fransk Paavirk- ning, nemlig fra Anatole France. Rubow peger paa den i sin andensteds omtalte Afhandling om Brandes og hans Lærere; det hedder her (S. 4 3 ): »F or øvrigt er Brandes’ Tankegang i Færd med at krystallisere sig som Fornuft- og Stildyrkelse. Hans Skrifter tegner nu skarpt det nye Billede af ham som skeptisk Verdensborger. V il man se denne Skikkelse i Belysning af en fremmed Personlighed, kan man læse hans Essay om Anatole France. At France fra nu af for Brandes er Europas ypperste Forfatter, kan ikke undre nogen. Som Brandes er han renblodet Intellektualist, Elsker af den sunde Fornuft, Skeptiker, Foragter af Massen, aristokratisk sindet, som Brandes Dyrker af Stilen, tilmed af den klare, overskuelige, beherskede Stil, der umærkelig glider over i Ironi.« Og to Sider efter: »Det kan derfor uden Forklejnelse for France siges, at Brandes’ Tilegnelse af ham er et Vidnesbyrd om aftagende Kontakt med Nutidens aandelige Liv. Han tog ham til Skytspatron under den sidste Del af sin Virksomhed som Skribent, og lod sig ofte direkte inspirere af ham og hans Kres, saaledes i sine sidste, kække Stu­ dier over Kristendommens Tilblivelse.«