GeorgBrandes

170 Række Brandes-Breve og en Karakteristik af deres Ophavsmand ved Udgiveren, Louis Bobé. Til Slut kunde maaske sættes en Udtalelse, Brandes fremkom med i »Forklaring og Forsvar«, der udkom 1872 i Anledning af de mange Angreb paa første Bind af hans »Hovedstrømninger«, nemlig »Em i­ grantlitteraturen«. Hans værdigste Angriber, den tidligere Konseilspræsident, Biskop D. G. Monrad, havde i en Artikel opstillet det Spørgsmaal: Er Du for­ visset om, at Menneskeslægten ved at tilegne sig din Overbevisning vil gaae et Skridt fremad i Oplysning og Sædelighed? Hertil svarer Georg Brandes: »Derom er jeg forvisset. Ja, jeg svarer: Den Forvisning, jeg fø­ ler derom, er af samme Art, som den jeg føler om min egen Exi- stens, om at der gives en Verden udenfor mig og om at Solen vil staae op imorgen. Denne Forvisning er min Styrke. Og den er stærk, fordi den er møisom t tilkjæmpet. Hvor mange Beskyldnin­ ger fo r Overfladiskhed og for Ubekjendtskab med Sjælelivets Al­ vor man end retter mod mig, saa veed jeg dog med mig selv, at jeg har gjennemgaaet alle hine Brydninger, om hvilke man fortæller mig at de gives, og at jeg Skridt for Skridt har kjæmpet mig frem eller rettere af mine Tankers nødvendige Udvikling er bleven ført frem til det Standpunkt, hvorpaa jeg nu staaer.« Og endelig kan hertil føjes det meget sigende Tilbageblik, Brandes 31 Aar senere kaster over sin Produktion i Forordet til »Samlede Skrifter«, hvor det hedder: »Der indtræder, som alle ved, i Ens Opfattelse stadigt For­ skydninger, som først paa et senere Tidspunkt bliver En fuldt be­ vidste. Her er for mit Vedkommende ikke Stedet til mere end nogle Antydninger. Fra først af var jeg som Aand rent filosofisk anlagt; saa formedes mit Indre netop derved stærkt polem isk under Kær­ ligheden til Sandhed og Frihed. Men Skønhedsglæden havde tidligt været den dybeste Følelse i m ig; den førte mig tilbage til den kon­ krete Verden, og med Aarene fik jeg et stedse mere afgørende hi­ storisk og psykologisk Hang. ... Dog under de langsomme Om formninger mit Aandsliv har undergaaet, har enkelte Grundideer og Grundfølelser bevaret sig urokkelige i mit Sind som mit Væsens Granit. Først Frihedsideen og den lidenskabelige Kærlighed til Frihed, der har medført A f­ skyen for Dogmer og for al raa og oprørende Tvang paa Handlin­ gernes som paa Følelsernes Omraade.