GeorgBrandes

176

tidligt gjorde til sine.« I et Tillæg fortælles om Brandes’ Forhold til »Universitetsfilosofferne«. Et af de nyeste Bidrag til Brandes-Forskningen har Rubow 1934 gi­ vet i sin klare Artikel i 3. Bind af det nye danske biografiske Leksikon, hvori det mod Slutningen bl. a. hedder: »Brandes har i Skrift og Tale sit Liv igennem øvet en overor­ dentlig Paavirkning paa Litteraturen og den offentlige Mening i Danmark og uden Sammenligning været den Danske, som helst blev hørt i Udlandet i de sidste 50 Aar. Hans Indflydelse som Vækker til Selvtænkning og hans Betydning for talrige enkelte lader sig efter sin Natur vanskeligt maale. Mere haandgribelig er hans Indsats som Kritiker og Impulsgiver over fo r Skønlitte­ raturen. ... Den danske litterære Kritik og Litteraturhistorie i de sidste Menneskealdre staar paa Brandes’ Skuldre. En udtøm­ mende, historisk eller litterær Granskning af en Tidsalder laa ham fjern t; han dreves til sine Emner af naiv Sympati med Menne­ skene og forlangte med Aarene mere og mere gigantiske Repræ­ sentanter for Menneskeheden. Mangesidig var han, men ingen Pro- teus: til at følge en frembringende Aand i hans Sjæls Lønkamre eller igennem alle Variationer af hans Poesi savnede han Taalmo- dighed. Det religiøse Liv var ham efterhaanden næsten fremmed, de jordbundne og de idylliske Naturer havde hans Antipati. At fremstille en Helt uden Verdenssmerte laa uden fo r Brandes’ Ta­ lent. Som Forfatter har han Æ ren af at have udformet det litte­ rære Essay og den kunstneriske Monografi i fransk Maner. ... Med sit distinkte, lidenskabelige Mæle formaaede han at holde den nor­ diske Læseverden fast gennem to Menneskealdre uden nogen Sinde at betvivle, at han ogsaa havde Myndighed til at tale.« Som en naturlig Overgang fra Specialet Georg Brandes til den al­ mene Litteraturkritik kommer Professor Vilh. Andersens Indlæg. Som nævnt i Forordet er hans interessante A fhandling om Brandes i »Illu­ streret dansk L itteraturh istorie« 1925, Bd. i , S. 158— 205 den fyldigste samlede Fremstilling vi har; hans Vurdering af Brandes’ Forfatter­ skab og Personlighed samles paa de sidste 5 Sider, hvor det bl. a. hedder: »Shakespeare-Afhandlingen om det uendeligt Smaa og det uen­ deligt Store ... giver Prøve paa en ny Æstetik, Program fo r en ny Kunst og Omrids af en ny Personlighed. Allerede her 1869 er den filosofiske Æstetik bleven til den psykologisk-historiske Kritik; Ideen er afløst af Typen, det abstrakte af det konkrete, Bogen af Mennesket. Ved sit Geni har Georg Brandes gjort denne Kritik til en egen Kunstart ikke blot inden for Litteratur- og Kunsthistorien,