GeorgBrandes

180 des i en Selvmodsigelse, ikke en Skrivefejl, men en Splittelse, der bun­ dede dybt i Georg Brandes Karakter. ...« Niels Møller, der kort efter Brandes’ Død udgav sin store Verdens­ litteraturhistorie, skrev Nekrologen i »Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri«, og siger heri (S. 204) bl. a.: »I sin frigorelseskamp havde han tidsånden på sin side. Han oplevede, at mange af de tanker, han havde forkyndt i sin ungdom, regnedes for selvfølgelige; hans modstandere var mer eller mindre gennemsyrede af Brandesianisme. Men han oplevede også, at krigsforskrækkelsen fik en ny reaktion til at voxe frem. Det var kun, hvad der måtte ventes; men rimeligvis har den gjort ham mismodig og forbitret; han har kunnet synes, hans gærning var spildt; hvad den ikke var. Den satte frugt langt udover hjemlan­ det.« Harald Nielsen har rettet adskillige Angreb paa Brandes’ Skribent­ virksomhed og den Beundring, man ofte ødslede paa ham ; i sin Bog »Jøden, Filisteren og Holsteneren« 1917 omtaltes Brandes’ Bog om Ver­ denskrigen bl. a. som bærende »Hastværksarbejdets skødesløse, tilfæl­ dige Præg ... slet Sprog, overfladisk og banal Tænkning, sammen- rapset, usigtet Viden, fejlagtige Oplysninger og falsk Logik.« Hertil kom i 1922 et mere omfattende og grundigere dokumenteret Indlæg »Usurpatoren«, en Bog paa 144 Sider. I et Kapitel gennemgaas Brandes’ Karakteristik af den engelske Digter Robert Southey i »Naturalismen i England«, der, udtaler Ha­ rald Nielsen, »ved sit røverromanagtige Præg, sine aabenlyse Urimelig­ heder og sine psykologiske Selvmodsigelser i Forbindelse med det Temperament, hvoraf den er baaret, ligesom adskilligt andet hos Ge­ org Brandes mest af alt minder om Fru Blicher-Glausen.« Derefter følger en Paavisning af, hvorledes Brandes’ Afhandling i »Før og Nu« om Francisco Ferrer for store Deles Vedkommende er en (uciteret) Oversættelse af et to Aar før udkommet engelsk Skrift af en katolsk Præst; og i Indledningskapitlet hedder det (S. 54) : »Jeg betragter ikke blot hans (Brandes’ ) Regimente som skadeligt, jeg anser det og- saa for dybt ydmygende for vor Kultur.« Helge Rode kommer i en Kronik i »Berlingske Tidende« 18. Juni 1929 om dansk Kritik bl. a. ind paa Bedømmelsen af Georg Brandes: »Naar saa mange blev ved at se Statuen i ham, var det Stilen, der gjorde sit; men mest af alt hans Ungdoms Gerning, der ikke kunde glemmes. Paa et for ham lykkeligt Tidspunkt skaffede han