GeorgBrandes

182 Mængde bestemmende Paavirkninger paa den saare indtryksmod­ tagelige G. B. og derved forklare, at man har kunnet kalde ham »den talentfulde og energiske Benytter« (Rubow). Des kraftigere bør det understreges, at hans inderste Jeg — hans saa at sige »medfødte« Selv — bundede i en aaben Sans fo r store Mennesker. Som hans tidligste Ungdoms Forhold til Goethe og Kierkegaard havde noget af Heltedyrkelsens Karakter, var hans monumentale Oldingeværker under og efter Verdenskrigen egentlig en Række Heltebiografier, og paa Midten af hans Bane sejrede Dragelsen mod det heroiske over delvis modgaaende Tendenser. Denne hans fremherskende Indstilling (i god Forstand naiv) betingede — sam­ men med hans Væsens Ild og hans glimrende stilistiske Evne — den Originalitet, som kun faa tør nægte Tilstedeværelsen af i hans Livsværk taget i sit Hele (hvor mange Detailler der saa for Resten kan være andenhaands).« Prof. Valdemar Vedel har i »Salmonsens Konversationsleksikon« bl. a. skrevet: »Brandes har i en ganske ualmindelig Grad Kritikerevnen til over for enhver Livsfremtoning at kunne finde ind til, hvor det er Vældet bobler frem inde i den, og hvorudfra den er blevet til og maa forstaas, en ganske ualmindelig Affinitet med mange Slags Liv, og denne — halvt videnskabelige, halvt digteriske af Væsen — har sat ham i Stand til at leve sig ind i og gøre sig til Organ for en Mængde Aandsfænomener. Han har virket i Danmark som en sta­ dig Spejder ud mod Europa, en utrættelig Tilfører af nyt aandeligt Livsstof, en remueur d’idées af høj Rang, og hans levende Inter­ esserethed, hans Evne til Sympati, Entusiasme, Indignation, hans Mod og Kamplyst har vakt og ildnet Slægtled efter Slægtled af Unge. Men hans Evne til at skabe sig Fjender har altid været lige saa stor som Evnen til at vinde Tilhængere, hans Væsen har al­ tid øvet baade frastødende og tiltrækkende Virken, og hans For­ fatterskab har givet Modstandere adskillige Angrebspunkter baade ved den ofte løse Underbygning og ved Forsyndelser mod den sande Forsknings selvløse Saglighed.« Til disse — Størsteparten efter Georg Brandes’ Død fremkomne — udpræget litteratur-historiske Bidragj skal her af kendte Personlig­ heder i dansk Aandsliv føjes endnu en Række Udtalelser — et Supple­ ment, der ingenlunde kan være udtømmende. For Oversigtens Skyld er Citaterne anført i alfabetisk Navnefølge: Jeppe Aakjær har i sine »Efterladte Erindringer« 1934 et Tillæg, der indledes med en Skitse »Besøg hos Georg Brandes«; den synes at