GeorgBrandes

183 udtrykke nogen Skuffelse over, at han ikke kom i særlig nært Forhold til ham. Hvor stærkt han beundrer Brandes fremgaar af S. 202: »Fra Midten af Halvfemserne falder min Optagelse i Studen­ tersamfundet, der havde en ganske overordentlig Betydning for min Udvikling, idet jeg her var rykket ind i Realismens egen faste Borg, var bleven Omgangsfælle med selve Georg Brandes og hele hans Digterkreds. Det hører maaske til de rigeste Timer i mit Liv — disse Lørdag-Aftener i Studentersamfundet. ...« En Mindetale, Aakjær holdt efter Brandes’ Død 1927, findes op­ trykt i »Muld og Mænd« 1932, S. 116— 23. Allerede H. C. Andersen besøgte Brandes. Som andetsteds omtalt skrev den da 27-aarige Kritiker i »Illustreret Tidende« 1869 sin be­ rømte Afhandling om Andersens Eventyr; disse Artikler affødte en lille, men for begge Parter saare karakteristisk Brevveksling, som fin­ des blandt de udgivne Breve fra og til H. C. Andersen og i 1936 yder­ ligere er behandlet i J. P. Bangs Bog »H. C. A. og Georg Brandes«; her skal blot citeres et Brudstykke af det Brev, som Brandes modtog i Juli 1869, og hvor Andersen roser ham i følgende Vendinger: » ... Jeg saa tilfældigviis »Illustreret Tidende« og læste, hvad der stod om »Andersens Eventyr«. Jeg blev glad ved at see Deres Mærke derunder, idet jeg længe har ønsket, at De udtalte Dem om et eller andet af mine Arbejder; De ved, med hvilken Glæde jeg altid har læst og læser Deres Critik, idet jeg i den fornemmer Aand og Hjerte, ja, altid lærer Et og Andet. Dette har jeg nok ogsaa ud­ talt for Dem. De har med Kløgt og Ungdommens Inderlighed seet lige ind i Hjertebunden hos mine smaa, aandelige Børn, og jeg følte under Læsningen en Glæde, som jeg ønsker maa af Gud blive Dem gjen- gjældt. Deres Udtalelse om min Maade at fortælle paa er saa rigtig og betydende fremsat, at jeg igaar i et Brev til min Forlægger i New York omtalte samme og lovede ham de omtalte Numre til­ sendte i Krydsbaand.« Herman Bang , der iøvrigt altid stod Brandes ret fjernt, skriver i en Artikel i »Illustreret Tidende« 2-2— 1902 bl. a.: »Georg Brandes blev for os Formidleren af Tidens store Tan­ ker, og han blev det, mens han, bestandig æggende, altid ildende, paany og paany fremaddrivende, malede et Hundredaars Største for sit altfor nøjsomme Folk. Og hvem af de Største var det, han, med Hensigt og under sit Opdragelsesværk, malede først og sidst? De Herskende, de Villen­ de, de Utaalmodige, de ingensinde Tilfredsstillede, de indtil Døden