GeorgBrandes

185 findes mellem ham og den Mand, der skal komme efter ham, vil være den, at de begge søgte Sandheden og modtog Stenkast, da de kaldte paa Mænd til det store Værk.« Pastor Valdemar Briicker skriver i sin Brandes-Nekrolog i »Høj­ skolebladet« 1927, S. 270: »Brandes bidrog mægtigt til, at vi hurtigere, end det vist ellers var sket, fik grundig udfejet al falsk ærbødighed for udvortes ga­ rantier, for sandhed, eller for avtoriteter af enhver art. Vi lærte ved ham : alle maa vi være fritænkere, vi vil kun erkænde som sandhed, hvad der bliver sandhed for os selv. Han har været en vældig vækker op af aandelig dvale, og dermed givet en styrkelse for vort aandelige Liv. Hans høje mod, hans ubøjelighed, hans store uselviskhed har havt samme betydning.« Johannes Buchholtz fortæller paa 87-Aarsdagen for Brandes’ Fød­ sel i en Kronik i »Politiken« om et Besøg hos denne i 1915; i sin Ind­ ledning siger han: »Min Beundring for Brandes var uden Grænser. Jeg havde langtfra læst alle hans Værker, men det, der var faldet i mine Hænder, syntes mig at bære Geniets Mærke: at det fænger, fordi det gnistrer. Som han kunde skrive, det Menneske! Et ubetydeligt Emne blev vægtigt som Guld, naar han behandlede det. Her i Kro- niken yndede han netop at skrive om smaa og almindelige Ting — og derved viste han os det vidunderlige: at der i Grunden ikke gi­ ves noget smaat og almindeligt. Jo, Skribenter. Der er flere Gange blevet sagt, at Brandes egentlig var gold — kun reproduktiv, ikke skabende. Tør jeg spørge: Er den gold, som inspirerer? Er det ikke at skabe: at smede det danske Sprog haardt og dog smidigt — prunkløst, men formskønt — koldt, men klin­ gende — som Staalet i en Kaarde?« Henrik Cavling giver i begge Bind af sine Erindringer Billeder af Brandes og sit Syn paa ham. I »Efter Redaktionens Slutning« 1928 er det i Anledning af Valgkampagnen 1887, hvor han og Peter Nansen paa et kritisk Tidspunkt uventet fik en Haandsrækning fra Georg Brandes, som »eksploderende af vild Arbejdslyst« skrev dem mangt et Bidrag til »Politiken« — dog lykkedes det Nansen, skriver Cavling, at faa Lov at »tilrettelægge« et Par af dem, at de ikke skulde blive alt­ for pebrede. »G. B. kom nu hver Eftermiddag hen i Integade, usædvan­ lig oplagt, glad, vittig, ondskabsfuld og drillende, men ofte opdragende i sine Drillerier, et enestaaende begavet Menneske, letpaavirkeligt, ube­ regneligt, Geni og Barn.« (S. 189).