GeorgBrandes

186 Folketingsmand Hartvig Frisch placerer Georg Brandes paa følgen­ de Maade i sin »Europas Kulturhistorie« 1928, Bind II, Side 499: »Navnlig i Tyskland og Norden fik Naturalismen Præg af en Kamp mod det bestaaende Samfund og mod alle de traditionelle Magter i Politik og Religion. Her virkede Naturalismen sammen med Naturvidenskaben og Demokratiet, og en ledende Aand i disse Kampe var Georg Brandes, der som Kritiker fulgte i Sainte-Beuve’s og Hippolyte Taine’s Spor, idet han betragtede litterære Værker som et Produkt af Race, Milieu og Tidsforhold. Saaledes blev og- saa Kritiken bragt ned paa Jorden i Stedet for at svæve i de æste­ tiske Teoriers Himmel.« Forfatteren Redaktør Axel Garde meddelte i »Berlingske Tidende« d. 21. Februar 1927 en Del af sine Erindringer om Georg Brandes; ef­ ter en Udtalelse om den hjemlige Uenighed fortsættes: »Men hvad Georg Brandes angik, er Striden ikke længere det afgørende. Den kan blusse op og falde hen, og i de sidste Aar af hans Liv har den med god Grund nu og da slikket helt op over Taget af vore Stuer; men de Billeder han har malet af saa mange af Europas for hver sin Tid typiske Mænd og Kvinder i Fortid og Nutid, er udførte i Farver af Lys og Kulører, der staar for Øjet i et broget og flimrende Spil, levende af Kunstens uforgængelige Sjæl. Det gælder for de store Bevægere ikke om Tilslutning, men om det Liv, de fremkalder, om den Kraft, hvormed de gør selv det fjerne nærværende. ... Georg Brandes har fordømt meget. Han har elsket mere.« H. P. Hanssen skrev Dagen efter Brandes’ Død i »Politiken« nogle Erindringer om dennes Stilling til Nationalitetskampen, om den Betydning Brandes’ Personlighed og flere af hans Skrifter havde haft for ham selv og mindedes sluttelig en stor Armenierfest i Ber­ lin nogle Aar før Verdenskrigen, hvorunder Brandes i sin Festtale rev­ sede det officielle Tysklands Stilling til de armenske Myrderier og in­ digneret paatalte Tyskernes Forfølgelse af Polakkerne og Danskerne: »Der blev tyst i Salen. Det var Ord, som havde en ilde Klang i mange Hædersgæsters Ører. Men da han sluttede, lød der et bra­ gende Bifald. Det var Tonen fra 1883 endnu myndigere, endnu malmfuldere, og den frydede mit Hjerte og fyldte mig med Ærbø­ dighed og Stolthed over min store Landsmand.« Den klassiske Filolog J . L. Heiberg sagde i en Tale til Brandes d. 3. Novbr. 1921 (ordret gengivet i »Politiken« Dagen efter) føl­ gende: