GeorgBrandes

187 »Der er vel almindelig Enighed om, at det var en Fejl, værst for Universitetet selv, at han ikke i sin Tid blev Professor i Æstetik — det har Universitetet selv i hvert Fald erkendt og bekendt — og at det Røre, han vakte i de stillestaaende Vande, var af det gode, har Følgerne vist; al nyere virkelig Litteraturforskning herhjemme har sit Udspring i hans »Hovedstrømninger«. De Unge aner vist ikke, hvor mange mugne Dogmer og Fordomme de har hvirvlet bort. Men den Ild, der brænder i Georg Brandes, har Beundringens bløde Puder lige saa lidt kunnet kvæle, som Forkætringens kolde Straaler kunde slukke den. Det er noget sjældent og beundringsværdigt.« I den i sin Tid meget anvendte Konfirmations-Gavebog »Gennem femten Hundrede Aar«, 1912 findes to Artikler om Brandes, en af Søn­ derjyden H. D. Kloppenborg-Skrumsager og en af den kendte Skole­ mand Niels H jort; sidstnævnte skriver bl. a.: »Skulde man i to Ord karakterisere det danske Aandsliv i de sidste fyrretyve Aar, da fandtes der ikke andre Ord at nævne end de to: Georg Brandes. Skulde man paa en Skuemønt ved ét eneste Menneskes Ansigtstræk symbolisere hele denne Periode, da var Georg Brandes den eneste, hvis Billede man kunde vælge dertil... Al Ære være Mænd som Julius Lange og Troels Lund, Holger Drachmann og J. P. Jacobsen, Høffding og Vilh. Thomsen. Hver af dem hersker med Kraft og Myndighed over sin Provins. Tænker man sig blot én af dem borte, vilde Tiden have været fattigere. Men tænker man sig Georg Brandes borte, vilde Tiden selv have været en anden.« Og et Par Sider længere fremme: »Hans Fejl? — vil man spørge. De er vist utallige, som Fodsporene paa Mont Blanc. De ligger tilmed lige i Overfladen. Men ser man paa Mont Blanc selv i den stærkeste Kikkert, er det umuligt at faa Øje paa dem.« Harald Høffding, som ingenlunde stod ukritisk indstillet overfor Brandes, er — efter Brandes’ egen Udtalelse — fremkommet med den »mest rammende« Vurdering; den forekom i den Tale, Høffding holdt ved Brandes-Festen i 1891, og lyder: »Hans Grundbestræbelse var den at frigøre og udvikle den enkelte Personlighed i dens Ejendommelig­ hed.«1) I »Tilskueren« 1913, Bd. 1, findes et »Tilbageblik« af Høffding, hvori det (S. 228) hedder: »Jeg har altid først og fremmest set hans Betydning der, hvor *) Levned III, S. 319,