GeorgBrandes

188 den sikkert ogsaa virkeligt ligger, i det store Syn paa Poesi og Li- teratur og i den store Sans for Kunstens Betydning som frigørende ogsaa paa Livsanskuelsernes og det praktiske Livs Omraader. Mange overilede og ubillige Domme ere udtalte af ham. Men det er et sørgeligt Tidens Tegn, naar nu til Dags saa mange smaa, ofte grumme smaa Mennesker stimle sammen for at slaa den gamle Løve ned (uagtet den efter deres Mening er slaaet ihjel for længe siden), uden at have Blik for den store Betydning, han uimodsige­ ligt har.« Forfatteren A lfred Ipsen har skrevet den eneste eksisterende egent­ lige Brandes-Biografi; den udkom 1902— 03 og slutter med følgende Dom: »Med sine Fortrin og Fejl vil han blive staaende i vor Historie som et mærkeligt Modsigelsens Tegn fra en Søndringens Tid, til Opmuntring og til Advarsel, til Opmuntring som et Tegn paa, hvad menneskelig Energi kan naa i Forbindelse med rige Evner, men et advarende Eksempel paa, hvor let store Evner kan komme paa Afveje og paa, hvordan det gaar, naar et rigt begavet Menneske vover sig ud over sin Begrænsning og som Faeton prøver paa at køre Solens Vogn.« Johs. Jørgensen har i sine »Essays« 1906 i Afsnittet »Romantiken i moderne dansk Literatur« bl. a. skrevet: »Naar man betragter den første Generation af moderne Forfat­ tere herhjemme og især selve Bevægelsens Hovedmand Georg Bran­ des paa hans tidlige Stadier, saa er det interessant at se, hvor man­ ge Lighedspunkter den) spirende danske Modernisme frembyder med den Bevægelse, der kaldes »Det unge Tyskland«. Ja, den euro­ pæiske Skikkelse, som maaske allerbedst tjener til Belysning af Georg Brandes’ mærkelige Personlighed, er netop det unge Tysk­ lands første Mand Heinrich Heine, og det er sært, at ingen af Dr. Brandes’ Biografer endnu har gjort opmærksom derpaa.« Harald Kiddes Artikler og Breve blev i 1928 udgivet af Højskole­ forstander Jens Marinus Jensen. Heri findes (S. 47— 48) en Udtalelse af Kidde til Brandes’ 70-Aarsdag: » ... Et Sted i »Den romantiske Skole i Tyskland« fortæller Georg Brandes om, hvorledes han som Barn i en gammel Biografi læste om Daniel Defoe, at han af Myndighederne stilledes i Gabe­ stokken for at forhaanes af Folket, men i Stedet derfor af en dri­ stig og retfærdig Hånd blev bekranset.« Og han fortsætter: »Jeg husker, jeg tænkte den Gang ved mig selv: Hvis et Menneske no­ gen Sinde fandt en sådan stakkels forhånet og mishandlet Sand