GeorgBrandes

23 Men iøvrigt synes Brandes at have gjort ganske de samme gammel­ kendte Skoleerfaringer som mange andre: en Drengestat, hvor Fejg- hed og Ynkelighed i Frikvartererne faar sin Straf, Lærerne som na­ turlige Fjender, der er Skive for Spottelyst og Festmageri, hvadenten de nu holder for meget eller for lidt Disciplin, og Kammeratlivet, hvor man som en Forkortning af det hele Samfund lærer alle Arter af Men­ neskekarakterer at kende, fra Aabenhed, Godhed og Bravhed til Inde­ sluttethed, Raahed og Lavhed. Som man kunde vente det, synes Dansk at være det Fag, Brandes har haft mest Fornøjelse af — og hans Dansklærer, Forfatteren H. P. Holst, er da ogsaa den eneste fra denne Skoleperiode, der findes vær­ dig til »hædrende Omtale«, hans Undervisning i Metrik nærmer sig det fuldkomne, Ulykken var blot, siger Brandes, at næppe mere end een eneste Dreng i Klassen havde Fornøjelse deraf. Han skriver da ogsaa et Sted i sin Beretning fra disse Drengeaar: »Jeg var ikke i nogen Tvivl om, paa hvilket Omraade jeg som voksen skulde udmærke mig. Alle mine Instinkter drog mig til Li- teraturen. De danske Stilopgaver, der i Skolen blev givne, optog mine Tanker fra Uge til Uge; jeg gjorde mig den største Umage med dem, overvejede Spørgsmaalene fra saa mange Sider, jeg for- maaede, og stræbte at give mine Stile god Form. Ubevidst søgte jeg Udtryk, der indeholdt slaaende Modsætninger; jeg attraaede malende Ord og velklingende Sætningsbygning. Skønt jeg endnu ikke kendte Ordet Stil i anden Betydning end den, det har i Sam­ mensætningen Stilebog, attraaede jeg en vis Stil og var ikke langt fra af lutter Uerfarenhed at forfalde til Manér, saa en satirisk Læ­ rer til min Sorg en Dag mindede mig om J. L. Heibergs Ord: »Ud­ trykkets Salvelse, der smøres tykt over Tankernes Halvelse«.«1) Hvordan disse Stilopgaver har! lydt, kan man danne sig et lille Indtryk af ved at gennemgaa Skolens Programmer for disse Aar, sær­ lig de to sidste Skoleaar; blandt Opgaverne finder man da: Om Rag­ naroksmyten. Morskabslæsningens Nytte og Skade. Om Kortspil. Om Grundene til Uoverensstemmelse mellem Samtidens og Efterkrigens Domme. Sammenligning mellem Haandværksmanden og den Lærde. Hvilke Forpligtelser og Friheder har Digteren, naar han behandler et historisk Emne. Poesien i Danmark i det 17.de Aarhundrede. Sam­ menligning mellem Holbergs Henrik og Arv. Som man vil se, Emner der stadig er af Interesse, mange af dem *) Levned I, S. 65.