GeorgBrandes

2 5 han i fem Aar opbevarede som en Helligdom. To Aar senere inspirerer hun ham til hans første Forsøg i den ædle Digtekunst: »Unge, dejlige, hvid k læ d te P ige, der m ed m ig i D ansen svæ ver hen ! M ine Læber vov er ej at sige dig, hvor højt Du elsk es af din Ven.« Der var endnu en Del Strofer af denne himmelske Poesi, beretter Brandes, og fortsætter: »Netop fordi jeg saa sjældent traf hende, var det et let Jord­ skælv i mit Liv, naar det skete. Jeg havde vænnet mig til en sna- dan Dyrkelse af hendes Navn, at hun for mig næsten ikke tilhørte Virkeligheden. Men da jeg 16 Aar gammel traf hende paany paa et Bal af Halvvoksne, var Fortryllelsen pludseligt veget. Hun havde skiftet Udseende, svarede ikke mere til mit Drømmebillede. Naar vi mødtes i Dansen, pressede hun min Haand, og dette oprørte mig som noget Ublufærdigt. Hun var ikke længere en Alf. Hun havde fyldige Skuldre, en spirende Barm, varme Hænder, et ungdomme­ ligt Koketteri, noget der for mig tog sig ud som erotisk Erfaring. Snart tabte jeg hende helt af Syne. ...« 1) Aaret efter fulgte Brandes’ næste Skoledrenge-Forelskelse, just i de Maaneder, hvor han forberedte sig til Studentereksamen. »Den var naturlig nok som Udslag af den Higen mod det andet Køn, der endnu aldrig næret fandtes i mit Sind; men den udmær­ kede sig ikke ellers netop ved Naturlighed. Den havde sine Ud­ gangspunkter dels i min Trang til Oplevelse, dels i mit Hang til at prøve mine Kræfter, men var som Elskov rodløs, forsaavidt den hverken havde Rod i mit Hjerte eller i mine Sanser«. Brandes kalder det en umoden Roman, hvad han byggede over den­ ne Forelskelse, der var af ren aandelig Art, fordi han overhovedet var for uerfaren til at tænke paa andet eller mere, et nyt Gæringsstof i den drengeagtige Selvransagelse, som samtidig optog ham — og efter fire Maaneders Forløb skiltes deres Veje, »uden at der imellem os nogensinde var vekslet et Kys eller et simpelt, inderligt Ord. ... Denne tidlige, utilfredsstillende, kun i uegentlig Forstand erotiske Oplevelse, havde saa den mærkelige Virkning, at jeg for de næste syv Aar forblev ligegyldig og uimod­ tagelig for Erotik, saa jeg kom til uforstyrret af Kvinder og Li­ l) Levned I, S. 52—53.