GeorgBrandes

29 Derpaa fulgte endnu tre skriftlige Opgaver og endelig tre, der skub de besvares ved Universitetsforelæsninger — Brandes nævner dem alle i »Levned« (S. 165— 66) — efter den sidste Forelæsning, den 25. April, tilkendte Professorerne C. Hauch, Rs. Nielsen og Brøchner ham en­ stemmigt 1. Karakter med Udmærkelse og fremhævede den »Sagkund­ skab, Aandsmodenhed og Originalitet«, han havde lagt for Dagen i Behandlingen af de tildelte Emner. Samtidig modtog den 22-aarige Brandes stærke Indtryk af Krigs­ begivenhederne: Dannevirkes Rømning og Meddelelsen om, at hans gode Ven og Kammerat Jens Paludan-Miiller var faldet under en Træf­ ning ved Oversø. »Alle mine Tanker, siger Brandes selv, optoges i denne Tid af Ønsket om at kunne blive en god Soldat for m it Land. Intet vilde jeg heller; men jeg følte mig legemligt meget svag. ... Foreløbig arbejdede jeg da af al Magt paa at udvikle mine legemlige Kræf­ ter og Færdigheder. Jeg gik daglig til Huggeøvelser, ogsaa til saa- danne med Rytterpalasker; jeg tog Undervisning i Bajonetfægt­ ning, og jeg deltog om Eftermiddagen i de af Officerer ledede Skydeøvelser ...« 1) Da Krigen efter Vaabenstilstanden atter brød løs i Juni, stillede Brandes paa Session, men blev foreløbig kasseret paa Grund af for spinkel Legemsbygning; ikke længe efter sluttedes saa Freden, og han genoptager sit Studereliv uforstyrret. Han læste nu Masser af Skønlitteratur samtidig med en fortsat Indtrængen i tysk Filosofi og et Forsøg paa at opspore en Sammen­ hæng mellem Metrik og Musik, hvorunder han fordybede sig i Gene­ ralbassens Mysterier og nedskrev den hele Harmonilære — uden Re­ sultat. Om Studenteraarene er for saa vidt ikke mere at sige her i For­ bindelse med selve Studierne; de gik fra 1865 mere og mere over til Beskæftigelse med Undervisnings- og Skribentvirksomhed, hvorom henholdsvis kan læses i Kapitlerne »Kampen for Udkommet« og »Be­ gyndende Forfatterskab«. — Det er rimeligt her at slutte med at nævne Brandes’ Doktordisputats »Den franske Æsthetik i vore Da­ ge. En Afhandling om H. Taine«, der forsvaredes den 25. Februar 1870. Poul Levin har i »Tilskueren«s Festskrift 1912 en Artikel, der giver et udmærket Indblik i dens Tilblivelse, medens de, der vil studere hans forskellige Paavirkninger gennem Aarene, kan henvises til Pro’) Levned I, S. 164—65.