GeorgBrandes

30 fessor Rubows Afhandling »Georg Brandes og hans Lærere«, der om­ taler saavel hans Ungdomslærere som hans senere T ilskyndelser. I sin Skoletid synes Brandes ikke at have indledet Venskaber af længere Varighed — der var i Almindelighed kun Tale om forbigaaen- de Kammeratskaber, beroende paa Respekt eller Beundring for ved­ kommende Dreng, hvadenten Aarsagen nu var Muskelstyrke, Overle­ genhed i visse Kundskaber eller fremmedartet Udseende og Væsen hos dens Genstand. Kun Forholdet til Klassekammeraten Ludvig David, Søn af Politi­ keren C. N. David, synes at være blevet til Venskab, og i Hjemmet her nød Brandes gennem flere Aar stor Gæstfrihed. Forbindelsen havde — som saa mange senere Venskaber — sit Udspring gennem For­ eningssamvær, i dette Tilfælde en Rusforening paa fem Medlemmer, stiftet og ledet af en Vestindier ved Navn Kappers; det var en »viden­ skabelig« Forening, hvis Medlemmer paa ugentlige Møder skulde op­ læse en Afhandling, som en af dem havde forfattet, hvorpaa to Med­ lemmer, der i Forvejen havde gennemlæst denne, skulde underkaste den Kritik, til Emnet dermed overgik til alm. Drøftelse. Dette blev Brandes’ første Foreningsmedlemsskab, der altsaa stam­ mer fra Overgangen fra Skole til Universitet; den senere Forfatter Vilhelm Topsøe var ogsaa blandt Medlemmerne her. Omtrent samtidig bliver Brandes Medlem af den noksom bekendte »Nutzhorns Bande«, en blot selskabelig Forening, der samledes hos den unge Filolog Frederik Nutzhorn paa Ehlers Kollegium; ogsaa her indledede Brandes et kortvarigt Venskab, nemlig med den unge Histo­ riker Jens Paludan-Muller, der som omtalt faldt i Krigen 1864 — efter dog, ligesom den forannævnte Ludv. David, at have givet Anledning til et interessant Bekendtskab: Faderen, Historikeren Caspar Paludan- Miiller i Nykøbing F. I samme Forening traf Brandes den senere Tra­ fik-Afdelingschef Emil Petersen, som til sin Død i 1890 havde Brandes’ Fortrolighed; men det varigste, varmeste og mest udviklende Venskab blev dog det, der her indlededes med Kunsthistorikeren Julius Lange, en Søstersøn af Digteren Frederik Paludan-Muller, som Brandes paa denne Maade ogsaa kom i nær Berøring med. »Af de mange gode Kammeratskabsforhold, hvori jeg stod, havde eet, Forholdet til Julius Lange, udviklet sig til Venskab, og dette Venskab atter antaget en Lidenskabs Karakter. Af Kamme­ raterne var vi de to, der passede helt for hinanden, fuldstændig- ★