GeorgBrandes

31 gjorde hinanden. Grundigt ulige som vi var, kunde vi uafbrudt lære hinanden noget. Vi blev hinanden uundværlige; der gik Aar igennem sjældent en Dag, hvor vi ikke saas. Dog har Omgangen med den yngre Studiefælle umuligt kunnet volde Julius Lange en Glæde svarende til den, som Langes Selskab beredte mig. Aande- ligt jævnbyrdige havde vi stik modsat Temperament. Optagne af den samme Kærlighed til Kunst og den samme Begejstring for Kunsten, kun at den ene heldede mere til Billedets Form, den an­ den til Ordets, kunde vi bestandig berige hinanden med Tanker og Kundskabsmeddelelse. Grundigt uenige i vort Forhold til den reli­ giøse Overlevering blev vi under jævnlige Sammenstød hver for sig stadigt opfordrede til kritisk Gennemsyn af vort aandelige Bo. Men det var mig, som var den forelskede af os to.«1). Saaledes taler Brandes derom i sit »Levned«, men har desuden sat dette Venskab over Venskaberne et varigt Minde i sin Bog om Julius Lange; Prof. Vilh. Andersen har betegnet den som hans »danskeste Bog«, og Henri Nathansen kalder den »det skønneste menneskelige Dokument, vor Litteratur ejer om Venskabsforhold mellem Mand og Mand«; men den mest inspirerende Omtale af dette Venskab er dog skrevet af Prof. Valdemar Vedel i 1898 i en Anmeldelse af denne Bog samt Brandes’ Ungdomsvers; den findes genoptrykt i Vedels Bog »Fir­ sernes Førere« betitlet »Jul. Langes og G. Brandes’ Ungdom«; det hed­ der heri bl. a.: »Til at beundre og røres over og beskæmmes af er den ene- staaende ægte og dybe udviklingstrang, som de har været besjælet af. Vidnet om denne er det, som giver Brandes’ bog om Lange så stor pædagogisk betydning: alle unge burde læse og rødme af und­ seelse — og gå hen og gøre som de to i bogen. Alle de uendelig større dannelsesmuligheder, som København og udlandet fremby- der for de unge nu imod den gang, har blot gjort os sløve og over­ mætte; men hvilken hunger og tørst har ikke plaget disse to unge, og hvor har de brugt og udnyttet alt, hvad der bødes dem, og hvor har ikke dengang i de mindre — og mindre forjagede — forhold de dygtige og interesserede kunnet finde hinanden og haft tid til at leve et dagligt, befrugtende samliv med hinanden!« I Efteraaret 1862 traadte Brandes imidlertid ind i e t adskilligt stør­ re nystiftet Studenterselskab, der samledes hver 14. Dag paa Borchs Kollegium under Ledelse af den senere Politiker Octavius Hansen og dyrkede Kunsten at holde Foredrag, og herfra stammer bl. a. Brandes’ Venskab med Sprogforskeren Vilhelm Thomsen. *) »Levned« I, S. 127.