GeorgBrandes

3 2 Som før nævnt lærte Brandes gennem sit Venskab med Julius Lan­ ge dennes Morbroder, Fr. Paludan-Miiller at kende; en anden af den­ nes Søstersønner, Overlæge Fr. Lange, Middelfart, har i sin Bog (1899) om Morbroderen fortalt om dette betydningsfulde Bekendtskab. Han beretter, at Paludan-Mullers Omgangskreds ellers var meget snæver, kun sjældent sluttedes nye Bekendte til. »Blandt disse var der næppe noget, der glædede Paludan-Miil- ler saa meget, som Bekendtskabet med Georg Brandes, der allerede sluttedes i dennes tidlige Ungdom. Brandes’ unge og overdaadige Livfuldhed, der for Enhver, der kendte ham i den Tid, maa staa som noget ganske enestaaende, tiltalte i høj Grad Paludan-Miiller sympathetisk, til Trods for, at de til Tider kunde være højst for­ skellige i Meninger. Brandes har ogsaa sat ham det smukkeste Minde i sin fortrinlige lille Afhandling i »Danske Digtere«, der lige saa meget vidner om den fineste Forstaaelse af Digteren, som om det varmeste Hjertelag overfor Mennesket. Senere kom der en Kurre paa Traaden imellem dem i Anled­ ning af en Anmeldelse, Brandes — efter P.-M.s egen Opfordring — skrev af hans afdøde Faders »Efterladte Papirer« ... senere, da det første direkte Indtryk havde mistet sin Braad, nærmede han sig atter venligt til Brandes«.1) »Litteraturselskabet«, som Brandes i 1872 var Medstifter af, vil bli­ ve omtalt under Kapitlet »Gennembrudsmændene«. I Studenterforeningen, som ogsaa paa det Tidspunkt var det al­ mindeligste Samlingssted for de Studerende, kom Brandes ikke; »Li­ vet der var slapt, og Lørdagssoldene bragte daarlig Punsch, mest daar- lige Taler og kun en sjælden Gang smukke Viser«, siger Brandes om den. Det var i de gamle Lokaler i Boldhusgade, hvor Foreningen havde til Huse indtil 1863. Senere kom Brandes der imidlertid som Foredragsholder, første Gang i 1875, og her som overalt stod der paa den Tid Strid om hans Person; den 5. November 1881 udartede det til Demonstrationer, da Foreningens Seniorat efter et Foredrag slog en Streg over det traditio­ nelle selskabelige Samvær bagefter. Det var bekendt i Forvejen, og man havde lejet Lokale andetsteds; efter Foredraget udvandrede Bran­ des, J. P. Jacobsen og Drachmann saa i Spidsen for flere Hundrede Studenter og holdt deres egen Fest. Dette Optrin var stærkt medvir­ kende til Dannelsen af Studentersamfundet, i hvert Fald var Brandes og hans Ideer den indirekte Aarsag hertil. (Levned III, S. 12— 14). *) Næ vnte Bog: S. 237— 38.