GeorgBrandes

35 Sit første Boghonorar fik Brandes i 1868 for »Æsthetiske Studier« og brugte Pengene til samme Sommer at rejse til Tyskland og Schweiz; undervejs gjorde han bl. a. Ophold i Berlin, Dresden, Prag, Miinchen, Interlaken, Heidelberg, Strassburg og Frankfurt, hvor han saa sig godt om og underholdt sig med Værtsfolk og andre, han kom i Berøring med. Rejsen var ganske vist ikke langvarig, men alligevel udbytterig, idet han — som han selv fortæller — i ungdommeligt Aabenhed ind­ lod sig »med Tyskere og Franskmænd, Englændere og Amerikanere, Po­ lakker og Russere, Hollændere, Belgiere og Schweizere, fik dem til Rejsefæller og hørte med Opmærksomhed paa, hvad de fortalte. Ogsaa de var mærkeligt aabne overfor det unge Menneske, der med sin Alders Videbegærlighed spurgte dem ud.« At man paa denne Maade kan faa rigt Udbytte af en Udenlands­ rejse, siger sig selv; saavel Sprog- som Menneskekundskab udvikles i rigt Maal, ligesom de mange Synsindtryk giver Tankerne en egen Flugt. Hans næste Maal bliver Italien, han opnaar et Stipendium og kan, efter at have forsvaret sin Doktordisputats, med god Samvittig­ hed tage ud paa sin første store Udenlandsrejse, vel nok den mest be­ tydningsfulde og berigende, Brandes nogensinde har foretaget. Den strakte sig over 5 Fjerdingaar, fra April 1870 til Juli 1871. Sit første Ophold gør Brandes i Hamburg og fortæller paa sin liv­ lige og originale Maade bl. a. om følgende Oplevelse: »I Hamborgs zoologiske Have fængsledes jeg af Akvariet med dets Mængder af Sødyr og Fisk. Der saa jeg for første Gang i mit Liv en Elefant og blev længe ikke træt af at betragte det mægtige Dyr. Jeg blev grebet af det besynderlige Lune, hvormed det store Væsen, vi kalder Natur, gaar tilværks, eller rettere af Modsætnin­ gen mellem den menneskelige Synsmaade og Naturens Virkemaa- de. For os var Elefantens Snabel burlesk, dens Gang latterlig plump; Ørnen og Glenten syntes os, naar de sad, at have en streng Holdning og et stolt Blik; Aberne, der lysker hverandre og æder Utøjet, var i vore Øjne paa én Gang væmmelige og latterlige; men for Naturen var alt dette i lige høj Grad Alvor; den søgte ikke Skønhed, undgik ikke Uskønhed; og det ene Væsen var for den ikke mere centralt end det andet.«1). Derfra gaar Rejsen saa direkte til hans »andet Fædreland«, Fran­ krig. Medens han under sit første korte Ophold studerede Kunstvær*) Levned I. S. 269—70.

3 *