GeorgBrandes

37 Herre! steg op paa Bukken og kørte saare spagt sin Vej. I min For­ bitrelse raabte jeg Hotelopvarterne sammen og haanede dem for deres Fejghed.«1). Da det efterhaanden trak op til Belejring af Paris, blev Fremmede opfordret til at forlade Byen, og en af de sidste Dage i August kørte Brandes da til Genf; herfra foretog han Sejlture paa Genfersøen, gjor­ de Afstikkere ind i Savoyen, til Chamounix-Dalen med Diligence, del­ tog i Bjergbestigninger — til han en skønne Dag holdt sit Indtog i det forjættede Land, Italien. Synsindtrykkene fra dette Land kende­ tegnede Rejsens Højdepunkt; Minderne herfra strækker sig over mere end 100 Sider i »Levned«. En alvorlig Tyfusfeber han i November paadrog sig i Rom, lænke­ de ham gennem Maaneder til Sygelejet paa et derværende prøjsisk Hospital — og en smertefuld Aarebetændelse i det ene Ben fulgte ef­ ter. Foraaret 1871 oplevede han derimod ved godt Helbred, særlig mod­ tagelig for Indtryk efter den nylig overstaaede Dødsfare, der faktisk havde truet ham i Sygdommens første Maaned, hvor han kun sjældent havde været ved fuld Bevidsthed. Han fortæller selv herom i Begyn­ delsen af »Levned«s andet Bind: »Mit andet længere Ophold i Udlandet havde varet et Aar. Det Fjerdingaar, jeg indtil Højsommeren 1871 endnu tilbragte i Ita­ lien, var et af de rigeste, jeg har oplevet. Neppe en Dag var uden Udbytte af blivende Art, og neppe en er gaaet mig af Minde. Jeg levede først og fremmest gennem Synet, svælgede i Øjenlyst ved Skuet af Naturen, af Mennesker, af en Kunst, som svarede til denne Natur og til det Menneskeliv, der i Fortiden var levet i den. Jeg forøgede daglig min Kundskabs Sum, lærte nydende og nød det at lære. Den aandelige Næring, jeg optog i mig, var den, hvor­ efter jeg havde smægtet, og at det var den, hvortil jeg trængte, be­ viste den Lidenskab, hvormed jeg tilegnede mig den. Min Synskres udvidedes, idet jeg følte mig løftet til aandelige Højder, hvorpaa jeg ikke hidtil havde staaet. Min Livsglæde blussede op, idet jeg uafbrudt fornam, hvilken Rigdom af Skønhed den italienske Re­ næssance havde udbredt over de velsignede Egne, hvori den havde vokset sig stor og stærk. Det personlige Indtryk af sydlandsk Liv og sydlandsk Følemaade, sammenlignet med Nordens, røbede mig med stedse stigende Klarhed det blot Betingede i Grundsætninger, som i Norden gjaldt for uomtvistelige. De nye Indtryk fremkaldte nye Stemninger og Følelser, og disse et Væld af nye Tanker, der Levned I, S. 342—43.