GeorgBrandes

45 sammenhængende, og hvis det var muligt, vilde jeg sige at hans Evne till at klargjøre sig for Læseren, og først og fremst till at bli­ ve husket og erindret, er endnu større.« Paa en Opfordring til at støtte Brdr. Brandes’ T idsskrift »Det 19. Aarh.« svarer Jonas Lie 1874 benægtende og hidføjer: »Saa aandfuld jeg synes, han er, og saa meget, som jeg var for ham, da man forsøgte at stænge ham ude fra Ordets frie Ret og Brug i sit Land — saa tilhører jeg dog saa helt og holdent et an­ det Princip end det, han gjør gældende, at jeg ikke vil arbeide i hans Falanx eller udsætte Mit for Forvexlingen. Jeg er et Barn af mit Lands Enfold, han er et af den evropæiske Critiks Mangfold; — han kan have sin Opgave, jeg m in ; men sammen kan vi ikke gaa med Sandheden bevaret.«1) Endelig vil man som skønlitterær Skikkelse bl. a. kunne skelne Brandes i Bjørnsons »Det ny System«, 1879 som Ingeniørsønnen Kam­ pe (jfr. Fr. Buli i Indledning til 4. Bd. af hans Standardudgave af Bj ørnson), i Kr. Elsters »Farlige Folk« 1881 som Knut Holt (jfr. Brandes’ Brev til Forfatteren John Paulsen i »Edda« 1928, S. 148) samt maaske i Ibsens »En Folkefjende« 1882 som Badelægen Dr. Stockmann (jfr. Brandes i »Levned« III, S. 257). Et indgaaende og interessant Værk fra 1932, skrevet af den svenske Litteraturhistoriker Holger Ahlenius, behandler Brandes’ Stilling til og Indflydelse paa svensk Litteratur til 1890. Der er Grund til at frem­ hæve dets udmærkede Registerapparat, en Fortegnelse over Brandes’ Medarbejderskab i svensk periodisk Litteratur og en udførlig Littera­ turfortegnelse over saavel trykte som utrykte Kilder. At Bogen er skre­ vet paa Svensk, bør ikke afskrække danske Læsere — den er i sig selv saa fængslende, at de faa Vanskeligheder vil synes smaa i Forhold til Udbyttet. Brandes’ Bog 1878 om Tégner var stærkt medvirkende til den Po­ sition, han opnaaede i Sverige; som hans første Arbejde efter Bosæt­ telsen i Berlin oversattes det samtidig med Udgivelsen paa Dansk til Svensk og Tysk. Tégner-Skikkelsen havde pirret Brandes’ kritiske Sans som en dunkel Lignelse, hvori det nu gjaldt om at finde den Ube­ kendte. Det lykkedes vel ikke helt for ham; men Bogen modtoges gen- nemgaaende velvilligt i Sverige, hvor dog Digterens Svigersøn, den gamle Professor Bottiger, gjorde Indvendinger, kraftigt sekunderet af *) Forfatteren Erik Lie offentliggjorde i »Politiken«s Kronik 6.—7. Marts 1927 en Del Breve fra Brandes til Jonas Lie.